Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej
Troens Vej Troens Vej Troens
Al åndelig Velsignelse
Af Andrew Bonar
(Ef.1:3)
Der
er mange vidunderlige ting i denne epistel. Nogle gange får vi besked
på at kigge op til 'Himmelen'; nogle gange på at se tilbage i
evigheden, der er gået; og så bliver vi bedt om at se langt frem,
til 'kommende tidsaldre'. Folk plejede at komme til Efesos for at se Dianas
store tempel. Hvis vi læser dette brev til efeserne,
mens Helligånden åbner vore øjne, vil vi se mange
vidunderlige ting. Vi behøver ikke at læse mange vers, før
vi stopper op og undrer os. Lad os se på dette vers:
I. Kristus i Himmelen. - Det er et andet navn for Guds højre
hånd. Kristi arbejde er gjort færdig, og derfor har Faderen sagt,
'Sæt dig ned' på ærens og herlighedens sted. Hans
belønning er begyndt. Faderen har hældt glædens olie over
Ham, højt over Hans følgesvende. 'Du gør ham til evig velsignelse'.
II.Faderen giver alle slags velsignelser
til Kristus. - Velsignelserne kommer først til Kristus og så
til os, Vi får dem ' i Kristus'. 'Faderen elsker Sønnen og har
lagt alt i hans hånd.' Vi må gå til Kristus for at få
alt. 'Alt er overgivet til mig'. Djævelen gør krav på
verden, men han er en, der tilraner sig noget. Kristus siger 'Alt er overgivet mig
af min Fader.' 'Han har modtaget gaver for menneskene'(1). Der er et stort lager af gaver,
men de er alle i Kristus
III.Faderen giver alle slags velsignelser til
Kristi folk. - 'som
har velsignet os med alle åndelige velsignelser' osv. Har enhver troende
fået dem? Vi ser os om, og vi ser nogle meget usle troende, om hvem vi
håber, at nåden er i dem. Kan vi sige om dem, at de er blevet
velsignet med alle åndelige velsignelser? Israelitterne fik overdraget hele
landet fra Gud, selv så langt væk som til Eufrat. Men de tog ikke
det hele i besiddelse, som de havde hjemmel til at gøre. Gud har
overdraget os alle disse velsignelser, men Han siger ikke, at vi har draget
fordel af dem alle. Troende er ofte tilfredse bare med de vigtigste ting,
så de går ikke videre til alle de andre. Hvor mange står ikke
stille og siger, 'Vi har fået en hel del glæde. 'Meget vel, men du
må gå videre og få mere. Du har fået tredivefold, men
du kunne gå videre til tres eller hundredfold. Du har ret til at forvente
en meget stor mængde. Alt hvad Kristus har, har vi en ret til, og vi kan
gå hen og banke på og sige,' Jeg er kommet efter alle disse
åndelige velsignelser' og Herren ville sige, 'Du har gjort vel i at komme.
Jeg undrede mig bare over hvornår du ville komme efter dem.
Når du ved at læse i Bibelen finder hvilken som helst velsignelse,
som Kristus har at give, så sæt din finger på den og sig, 'Det
er en gave til mennesker, en gave til mig. Jeg kan gå hen og bede
om den.' Hvor mange ting har vi ikke undladt at søge efter?
III. Disse velsignelsers natur - De er 'åndelige' velsignelser.
Gud har ikke velsignet os med styrke, så vi aldrig skal blive svage, -
med sundhed, så vi aldrig skal blive syge, - med rigdom - så vi
aldrig skal kende fattigdom. Slet ikke. Han har velsignet os med åndelige
velsignelser. Vi begynder med tilgivelsen. Vi må have taget skylden bort,
før vi kan håndtere nogle af disse andre velsignelser. Så
får vi antagelsens velsignelse. Vi kommer ind i Faderens
nærvær og vi står der i kærlighed. Han elsker os, og vi
elsker Ham. Vi har en plads de himmelske steder, der venter på os, men
selv nu er det vores, ved ret og privilegium. Lige meget hvilken nådegave
vi læser om, tilhører den os som troende. Har du talt med din
Fader om det? Lige meget hvad Ånden kan give, kan du bede om. Lyt til
Paulus' ord i Romerbrevet kap. 8: 'Hvem vil fordømme?' Se på den
klædning jeg har fået ved at gå efter den! Hvem vil
fordømme mig? Nej, jeg er mere "end en, der sejrer". Han
vifter med sin palmegren, så vel som han bærer den hvide
klædning. Kan du sige dette? Du siger 'Jeg sørger for at holde
fjenden tilbage.' Men du skulle være 'mere end en, der sejrer.' Jeg
undrer mig ikke over, at Peter siger, at vi burde have mere nåde, end vi
har.' 'Føj til din tro' osv. Hvorfor får vi det ikke? Forestil dig
en af Jakobs sønner var kommet tilbage fra Egypten, med kun en lille
sækfuld korn, og hans fader siger til ham: Er det alt, hvad du har
fået?' 'Ja, alt.' 'Havde han ikke mere at give? Undte han dig det ikke?'
'Nej, men det var alt, hvad jeg bad om.' En anden af Jakobs sønner
kommer med sække fulde af korn. Han behøver seks æsler til
at bære dem. 'Hvordan fik du alle dem?' 'Lige som min bror her fik sin
lille sækfuld. Jeg bad om dem. En god gammel puritaner sagde,'
Hver stamme fik kun en velsignelse, men enhver troende får enhver
åndelig velsignelse.'
V. Enhver velsignelse kommer ud fra Kristus til os. - Vi kommer og
slår følgeskab med Kristus, og mens vi har fællesskab med
Ham, lader Han nådegave efter nådegave falde ned i vort hjerte. Er
du ikke ofte kommet bort fra fællesskab med Ham og fundet, at enhver
nådegave blev oplivet? Det er et meget ydmygende emne, dette. Hvorfor har
vi ikke taget hele landet i besiddelse, når vi har hjemmel til det? Hvor
er det få af disse åndelige velsignelser, vi virkelig har!
Tænk, at Gud er så rundhåndet og generøs, og at vi
ofte har så hårde tanker om Ham, som om Han ikke behandlede os
venligt. Værdsætter vi disse velsignelser meget? Dette emne er
også meget opmuntrende. Hvis vi for alvor ønsker at have alle
disse velsignelser, er de alle i 'Kristus'. 'Vore liv er skjult med Kristus i
Gud', og hvis vi ville gå hen og banke på døren til
skatkammeret, ville vi få, hvad der venter på os. Bøn og
fællesskab med Ham vil lede os til at tilegne os disse åndelige
velsignelser.
(1) I den danske Bibel står: 'du har taget gaver blandt menneskene' (Salme 68:19)
oversat efter Andrew Bonar: "All spiritual Blessings"