Opdateret d. 20.7.2003                                                                    Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej 

 

tro og fred

Andrew Bonar citater

Følg hyrden, og husk, det er kun hvis du følger Ham, du kan være sikker på at få en mundfuld græs nu og da. Vor hyrde ville ikke lede os hen, hvor der ikke er noget at finde.

(15. januar 1860) Jeg følte det for en tid, som om Jesus var meget nær og havde sådan et indtryk af Ham som troværdig og fuld af kærlighed, at jeg følte jeg kunne spørge, tale til Ham, fortælle Ham alt hvad jeg ønskede og overlade det til Hans omsorg. Mere tro! Mere tro!

Hvad Gud gør for frelste tilhørere til evangeliet er at vise dem med kraft, hvad de før vidste uden kraft.

En synder må begynde med retfærdighed, ikke med kærlighed.

Gud giver ingen fred uden gennem retfærdighed.

Du må have misforstået Gud, ellers ville du være blevet tiltrukket af Ham for længe siden.

Gud længes efter dit selskab.'Vend tilbage til Mig, for jeg har løskøbt dig.'

Det er den troendes privilegium og pligt, når han ser på blodet ikke at have frygt eller tvivl.

Du kan ikke ære Gud mere, du kan ikke glæde Helligånden mere end ved at have ubegrænset tillid til blodet.

Den yngste troende har ret til fuld vished.

Følelser har ikke noget med retfærdiggørelse at gøre. De er en del af helliggørelsen.

Følelser må der ikke stoles på. Frygt kan drive al følelse ud. Tro i sig selv må der ikke stoles på. At vi står fast, skyldes en levende frelser, der går i forbøn, og vort øje må hvile på Ham i prøvelsens time.

Tro er ikke mere en del af evangeliet, end dit øje er en del af solens lys.

Nogle ængstelige sjæle kan ønske, at Kristus havde givet os en definition af tro. Men det gør Han ikke. Han siger 'Hav den,' men forklarer ikke hvad den er. Han ønsker vi skal se op og ikke ind - at se på troens objekt og ikke på troens handling.

Hvis vi græder over Kristi lidelser, blot fordi de er triste og sørgelige, er det følelse. Hvis vi græder, fordi synden fik ham til at lide og se at Han led for os, er det tro.

Det er ikke mængden af viden, er frelser. Det er brugen af denne viden.

'Vær frimodig.' Vore gerninger frelser os ikke, vores mangel på succes ødelægger os ikke, vort fordærv og ufuldkommenhed vil kun bringe os i evig gæld til Jesus. 'Den som tror, skal blive frelst.'

Se mod solen og du vil ikke se skyggerne bag dig.

Tro får kæmper til at ligne græshopper, og vantro får græshopper til at ligne anakitter. Vantro ser på vanskeligheden, og tro ser på Gud.

Tvivl og frygt er ikke kendetegn ved Guds børn. De er rester af den gamle natur, pletter på troens øje. I skal ikke give dem plads.

Tro bevarer os, men Gud bevarer vor tro.

Fred er en kappe, som Kristus har ladet falde.

Der var fejl i troen i mange, som kom til Kristus for at blive helbredt. Men det var ikke styrken af deres tro, Kristus så på, men realiteten af den. De fik kuren, skønt hånden der rørte Ham rystede.

Kristus er ikke dømmesyg. Han kommer for at se, om Han kan finde et gran af tro i dit hjerte, og det behager ham vel.

Jeg har mange gange været ulykkelig i mit liv, men jeg er aldrig blevet ledt til at tvivle på min tro på Herren Jesus.

Herren er min hyrde. Jeg lider ingen nød. Så har du alt undtagen Himmelen.

Herren er så ivrig efter at velsigne dig, at Han vil belønne dig for at tro på Ham. Han vil belønne dig for at have tillid til Ham. Han vil belønne dig for at komme og drikke af Det Levende Vand.

Hvor er det mærkeligt, at vore sjæle er så længe om at have tillid, selv efter vi er begyndt at tro det hele.

Jeg ser flere grunde til at være ydmyg overfor andre troende. Lige meget hvor langt bagud de nogen gange synes, for én gnist af tro kan antænde en klar flamme hvert øjeblik. Oh, hvor vil disse sjæle brænde og skinne i Guds Rige.

At holde en troendes lampeglas klart er et af de højeste goder, du kan give en mørk verden.

(29. maj 1889) Herren har gjort mig i stand til at støtte mig til Kristus dag efter dag i næsten tres år. Han greb fat i mig og har ikke en eneste gang efterladt mig i mørke, hvad angår min del i Ham, i al denne tid. Jeg har mediteret over Hans vidunderlige nåde, og jeg ser det i dette lys. Han lovede mig, den dag jeg fandt Ham, at jeg altid ville have hvile i Ham, mens jeg gik gennem livet og intet mindre end en hel evighed fuld af salighed. Alt dette for at modtage Kristi gave. Det første øjeblik af tro belønnet med salighed til evig tid.

Hvis du modtager nåden, vil Hånden, der giver dig den, holde fast i din for at give dig fællesskab med Ham.

Hvorfor er det så vigtigt at tro? Det tømmer os for selvet. Al æren skal gives til Gud.

Stor tro er simpel tro, husk jo simplere den er, jo større.

Megen vantro består i kun at tro halvdelen af, hvad Gud siger og ikke det hele.

Hvis du siger, det er godt at tvivle, siger du blot, at det ikke er godt at tage alt det Gud tilbyder.

Lær at læse dit tilhørsforhold til Guds familie af, hvad Gud har sagt, ikke af en speciel meddelelse til dig

Der blev ikke sagt, at den som 'føler' det, er overgået fra døden til livet. Det er den, som 'tror'. Det er ikke den, som 'elsker', men den som 'tror'; ikke den som 'beder', men den som 'tror'. Vi står ved Golgatha og hører Kristus sige 'Det er fuldbragt'. Vi siger 'Amen' og sætter livets bæger til vore læber.

At en time kunne få Jeriko til at falde, var en øvelse i at tro kan flytte bjerge. (16. maj 1848)

Jeg tænker på, at de få som synes at gå frem i nåden, blev opmuntret af dette, at blot en berøring af sømmen på Hans dragt er frelse. (15. august 1852)

Hvor er det mærkeligt, at vore sjæle er så lang tid om at få tillid, og selv efter vi er begyndt at tro det hele.

Tro bor i Jerusalem. Fuld vished går ind i paladset og ser kongens ansigt.

Gud trækker sig aldrig tilbage fra følgeskab med os. Det er os, som trækker os tilbage fra følgeskab med Ham. Ofte har vi set på bølgerne og lyttet til vindene, når vi kunne have vandret på vandet med Kristus.

Gud giver kun lidt ad gangen. Han madede Sin Kirke med krummer i begyndelsen. Enok levede på to krummer af Livets Brød, for alt, hvad der var afsløret af Skriften var: "Kvindens afkom skal knuse slangens hoved" og "Se, Herren kommer!" Men hvilket liv levede han ikke på de to krummer! Og Noa i arken havde ikke flere. Hvordan stod denne mand ikke frem mod en hel verden? Oh, brødre, hvor krummerne fra Livets Brød mætter.

Jeg kan næppe tro, at det menneske er kristent, som ikke hver dag søger tilflugt i Kristi forsonende gerning.

Hvis du kan klare dig uden blodet, falder du tilbage.

Kristus siger ikke 'Jeg vil vise dig vejen', men "Jeg er Vejen". Han siger ikke blot, 'Jeg vil give dig livets brød', men Han siger, "Jeg er livets Brød".

En Gud, som ikke er set gennem Kristus, er slet ingen gud.

 

Tilbage til citatsiden

Tilbage til hovedsiden