Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej
Troens Vej Troens Vej Troens
Enken fra Sareptas
Søns
Opstandelse
Af Andrew Bonar
1.
Kongebog 17
'Derfor
døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over
både døde og levende'
(Rom.14:9)
Der
har aldrig været en opstandelse i verden eller i Kristi Kirke før
denne. Dog er det en opstandelse under meget stille omstændigheder.
Herren gør ikke noget stort ud af Sine undere, for hvad er et under for
Ham? Sarepta var en by i Syrien-Fønikien. Jeg
har nogle gange tænkt, at den syrisk-fønikiske kvinde ( o.a.:
Hende, vi hører om i Markusevangeliet 8:26)* hørte til der. Det
ville ikke undre mig, om Herren ikke var gået ud til Israels kyst for at
se den. Jeg husker den, for fyrre år siden. Det var en by bestående
af villaer til Tyrus' befolkning. Af denne grund
kunne kvinden sprede nyhederne så meget desto bedre mellem hedningerne
der. Men lad os holde os til historien om enken. Kristus refererer til den,
hvilket viser at Han havde læst den omhyggeligt som en fremstilling af Guds
suverænitet. Lad os se på
I.
Denne begivenhed i forbindelse med enken. - Hun må have
haft nogen forbindelse med den hebraiske sandhed og de hebraiske profeter, for
da Elias viste sig for hende i Guds navn, var hun slet ikke overrasket, men
havde tillid til Israels Gud. Først blev hendes tro prøvet.
Så blev den belønnet. Hendes tønde med mel blev ikke tom,
ej heller manglede kanden olie.' Ville du risikere alt i tillid til
Herren? Er du bevidst om, at du ofte gør ting, simpelthen fordi du tror,
de er Guds vilje? Har du nogensinde gjort sådan uden at blive
belønnet? Det ligner ikke Herren at glemme dem, som gør noget for
Ham.
En dag blev denne kvindes søn syg og døde. Findes der nogen
større lidelse for en mor, der var enke? Er det belønningen for
tro? Uden tvivl risikerede hun en hel del ved at have en hebraisk profet i sit
hus, og er det måden Herren belønner hende på? Uden tvivl
har Elias bedt for hendes søn; og alligevel døde han. Det er
bemærkelsesværdigt, hvordan det påvirkede hende. 'Du er
kommet for at gøre Gud opmærksom på min skyld.' Hvordan
får lidelse ikke en til at huske synder? Det er en af Herrens måder
at overbevise om synd på, når det er Hans eget folk. Hvis du lader
Herrens Ånd arbejde i dig, vil det altid have denne virkning, og hvilken
velsignet virkning er det ikke! Herren ønskede at ydmyge kvinden.
Måske var hun blevet en smule stolt af meltønden.
Ja, og måske var hun begyndt at føle, at hun fortjente den for at
have en profet i huset. Herren driver alt det ud af hende. Men stadigvæk,
er det venligt at gøre dette med en troende kvinde? 'Gud er ikke
uretfærdig, så Han glemmer jeres arbejde og den kærlighed, I
har vist hans navn, ved at I har tjent og stadig tjener de hellige. ( Heb.6:10)
Nu har hun tjent de hellige. Godt, Gud har belønnet hende, og dette er
Hans måde at forberede en større belønning på - en
venlighed som der aldrig er blevet tilstået en hellig siden Syndfloden,
hverken før eller efter. Du ser, at Herren tømmer, før Han
fylder. Når du overvældes af bitter sorg, så sig, 'Nu kender
jeg Herrens vej. Han forbereder noget bedre til mig.' Det endte med, at enken
fik sin søn tilbage fra graven. ' Nu ved jeg, at du er en gudsmand.' Vidste hun ikke det før? Jo, men, har du
ikke opdaget at der er tider, hvor sandheden lyser op som med en flamme? Jeg
hentyder til en spadseretur for fyrre år siden på Sareptas strand. Jeg husker tydeligt hvordan Mr. M'Cheyne og jeg plejede at sige til hinanden, mens vi
vandrede i andre dele af Palæstina med vore Bibler i hænderne, 'Vi
troede Bibelen før, men nu tror vi den mere end nogensinde.' Nogle af
jer har følt dette efter en tid med lidelse.
II.
Denne begivenhed i forbindelse med Elias. - Jeg tror, at Elias
var lidt rådvild først. Han ser ikke ud til at have vidst, hvad
han skulle sige. 'Overlad din søn til mig.' Han går op i sit
værelse ovenpå, og der er han, alene med det døde barn. Du
kan se, hvad han er ved. Han taler til Herren om ham, ikke med moderen. Tre
gange råbte han. Dette får mig ofte til at komme i tanker om
Herrens ord, 'bed, søg, bank på.' 'Bed' er når vi beder om
noget, men at 'søge' er endnu mere alvorligt, og at 'banke på' er
endnu mere indtrængende. Elias havde aldrig hørt om en opstandelse
før, men han tøver ikke med at bede om den fra Herren. Du kan se,
vi kan spørge Ham om at gøre større ting, end Han nogen
sinde har gjort før. Begræns dig ikke til de samme ting igen og
igen. Jeg tror, Elias fandt en hentydning i de ting, der tidligere var gjort
for ham. Der var Himlen, forseglet og åbnet igen, - der var meltønden, der ikke var brugt. 'Herre, Herre,
gør større ting!' Hvilken simpel opstandelse, udført
så hurtigt, udført i et privat hjem, udført i et
værelse ovenpå! Jeg tror ikke, at mennesker ville høre om
det før længe efter. Hedningerne ville ikke tro kvindens historie.
Herren kan lide at gøre store ting, hvis vi ikke ville skabe så
megen opmærksomhed omkring dem. Lad dem fortælle deres egen
historie. Jeg tror, at Herren forberedte Elias til endnu større ting. Vi
kan i denne henseende sammenligne ham med David, der slog en løve og en
bjørn ihjel ved hjælp af tro. Når vi har med Herren at
gøre, skal vi altid handle ud fra princippet, 'stadig større,
stadig større.' Her er manden, der aldrig skulle dø, brugt af Gud
til at bringe liv til en, der var død. Gud lod ham se ind i
dødens hule og se hvordan Han kunne bringe tilbage fra de døde.
Og Herren lærte Sin tjener, hvad han i tilbagetrukkethed kunne
gøre for et dødt land.
Når Herren aflægger dig et hvilket som helst
bemærkelsesværdigt besøg i din tilbagetrukkethed, vil Han
have, at du bruger det. Vi behøver en stor vækkelse. Gud
ønsker ikke, at vi skal være tilfredse med, hvad vi har. Har du
råbt til Herren efter at få sjæle opvakt så alvorligt
som Elias råbte for at få livet opvakt i den døde dreng?
Hvis vi var mere ivrige, ville vi se vækkelse.
*o.a. (Mark 8:26)
oversat efter Andrew Bonar: 'The resurrection of the Son of the
widow of Sarepta'