'For det første; lovsang er liflig.' I ved det er lifligt for jer selv; men 'lovsang er liflig' betyder mere end det. Det betyder behageligt for GUD; det er noget Gud finder behag i. Har I ikke bemærket, at skønt Salomon fremsagde den bemærkelsesværdige bøn i 2. Krøn. 6, kom velsignelsen ikke ned da: Det var ikke før lidt efter, da mængden af sangere brød ud i lovsang, og sagde 'Herren er god, hans trofasthed varer til evig tid', at herlighedens sky kom ned og fyldte templet. Og i historien om Kong Joshafat, der drog i krig mod Ammon, Moab og Se'ir er Joshafats bemærkelsesværdige bøn optegnet i fuld længde. Alligevel er det ikke der, at sejren eller overbevisningen om sejren kommer; men da han vandrer ud af Jerusalem og ned i Tekoadalen til det sted, hvor han forventede at møde fjenden, og fik dalen til at genlyde af sange. Det siges, at han rådførte sig med folket, og i stedet for at gå frem med almindelig militærmusik, blev de enige om at marchere ned gennem dalen med Herrens sang på deres læber; og omkvædet af den lyder:' For Han er god, Hans trofasthed varer til evig tid'. 'I det øjeblik de satte i med jubelråd og lovsang, lod Herren et baghold angribe ammonitterne, moabitterne og dem fra Se'irs bjerge' og israelitterne behøvede ikke at kæmpe; de gik bare frem og indsamlede byttet.

Se herligheden, Gud lægger i sand lovsang. Bøn skal altid være fulgt eller ledsaget af lovprisning. Bøn i sig selv (synes Herren at sige) er meget godt, men Han ønsker lovprisning; Han må have harpen såvel som den gyldne skål fuld af velduft. Vi skal have dem begge nu, ligesom de der står foran Lammet.

Og i fængslet i Philippi, hvad finder vi der? Paulus og Silas bad der. Javel, men 'de sang lovsange' også, og trykket er lagt på lovsange. Det siges, at fangerne hørte dem, eller måske mere korrekt, eller i det mindste med mere vægt, at 'fangerne lyttede.' I kan se dem vågne, udtrykke forbavselse overfor hinanden, og lægge ørerne til deres celledøre. Fangerne lyttede! for sange i et fængsel, og sådanne sange - Sions sange - havde man aldrig kunnet høre der før. Og da var det, at jordskælvet rystede fængslet, at Herren kom ned og omvendte fangevogteren, en mand som huskes i Guds Kirke, og som vil blive husket til Herren kommer. Lovsang er 'til behag' for Herren, såvel som den er liflig for os.

Og igen, lovsang er 'god', den er helliggørende. Der er noget i den, som søger at opbygge sjælen til helliggørelse. Hvordan kunne det være anderledes? Lovsang er et himmelsk element. Og hvis det er sådan, så er megen lovsang meget af Himmelen. Hvad er så de himmelske elementer? Helt sikkert er et af dem glæde - hellig glæde - glæde i Herren. Og intet helliggør mere end denne glæde. Lutter sorg helliggør aldrig; sorg drager os så sandelig væk fra jordiske goder, men i sig selv udvirker sorg over verden, døden. Hvad helliggør? 'For vore lette trængsler her i tiden, bringer os i overmål en evig vægt af herlighed; fordi vi ikke ser på det synlige men på det usynlige.' Det er glæde, vi ledes til af sorg, der helliggør - glæde i Herren, glæde der er et himmelsk element.

Der er noget uselvisk i lovsang. Du kan se, at bøn har selviskhed i sig, og Herren har ikke noget imod en slags selviskhed i vore bønner; det vil sige, vor søgen efter selv at blive modtagere af Hans velsignelse. Men lovsang er mere uselvisk, mere himmelsk, derfor mere som Jesus; det er at give videre af, hvad vi har modtaget. Og ydermere, lovsyng bare af hjertet, og utilfredsheden vil være lille. Er der et bedre middel mod utilfredshed end lovsang, sand lovsang? Hvor er din murren, når du synger lovsang? Oh, ville de der brokker sig og er utilfredse med små ting, eller store ting, blot erstatte det med lovsang, så ville de snart vide, hvor godt det er at sige tak. Lovsang helliggør: lovsang jager hårde tanker om Gud væk, som selv gode mennesker kalder 'skrøbelighed', men som virkelig er fuldstændigt fordærv og vanære af Gud, lige så meget som den murren, der var i Israels lejr.

Og for det tredje sømmer lovsang sig. Du vil med det samme erkende, at lovsang sømmer sig. Bare fortsæt, og du vil straks se, hvilken indstilling du har. Vil den være taknemlig? Vil du føle dig, som har sat dig på den rette plads? En god mand sagde engang i et sarkastisk tonefald ' Jeg tror at nogle kristne, vil gøre Himmelen til et taknemligt sted, og gerrige med den, til de kommer der, viser de så lidt af den her.' Lovsang er passende. At tilbageholde den er yderst upassende, Særdeles upassende i alle tilfælde, for lige meget hvilken position du har som Guds hellige , eller hvilken position i verden; hvilke trængsler du gennemgår, eller hvilke omstændigheder du er i, lovsang er stadig passende. Enhver hellig forventes under alle omstændigheder at være i stand til at lovsynge uophørligt. Dog er det ikke sådan, at alle hellige gør det. En af vore gamle skotske forfattere John Livingstone, sagde engang, 'en linie lovsang er værd en sides bøn,' fordi han fandt det så sjældent. Tror I, han overdrev? Han ønskede at opildne de troende til at lovsynge mere. Og I bemærker i slutningen af Salmernes Bog, som den nærmer sig slutningen, at bøn næsten glemmes; de fire sidste salmer er glædesfulde udbrud af lovsang. Når strømmen er lige ved at forene sig med havet, er alt lovsang, lovsang til Gud.

Lad mig endvidere spørge, er du i trængsler? Du kan ikke gøre noget forkert ved at synge lovsang. Det siges om en walisisk pige, at hendes far døde, og hendes mor kom ud at værelset grædende. Barnet sagde.' Mor, hvad er der i vejen?' 'Åh, hvad skal jeg gøre, mit barn? åh, hvad skal jeg gøre?' 'Mor, hvad er der i vejen?' ' Din far er død, barn, og hvad skal vi gøre?' Barnet så op i moderens ansigt og sagde' Mor, pris Herren, pris Herren.' Moderen blev irettesat: Hun gik bort og prøvede at lovsynge; hun begyndte at lovsynge Herren, for hvad der var tilbage, hun begyndte at lovprise Herren for, hvad der var tilbage til hende, og hun følte snart at hendes hjertes byrde blev løftet af. Herren var tilbage, Herren i al Sin Nåde var stadig i hendes besiddelse. Hun var i Habakkuks postion, som synger 'for figentræet sætter ikke blomst; vinstokken bærer ikke frugt, olivenhøsten slår fejl; marken giver ingen afgrøde. Fårene er forsvundet fra folden, der er intet kvæg i indhegningen. Jeg vil juble over Herren og fryde mig over min frelses Gud. Og så skrev han under sin sang, 'til korlederen. Til strengespil.' Er dette ikke et forbillede for os? I der lider, pris Herren og foreslå jeres lidende venner at prøve at prise Herren.

Skal du se en speciel vanskelighed i øjnene, eller har du en speciel pligt, du skal udføre? Så prøv lovsang, som en forberedelse. Du ved, hvad hærene gør, når de marcherer. Hvad gjorde tyskerne i den sidste krig? hvad gjorde franskmændene? havde de ikke en krigssang? Sang tyskerne ikke "Die Wacht am Rhein", og sang franskmændene ikke "Marseillaisen"? Hvad skulle kristne hære gøre? Hvad gjorde vor Kaptajn, før han gik til Oliebjerget, og mens Han gik til Getsemane Have, den hårdeste af alle hans konflikter? Han sang en salme - Mesteren sang en salme med sine disciple. Vi er næsten sikre på, hvilken en det var; det var den 118ende Salme, for det var med den salme , påsketjenesten blev afsluttet, og i den salme finder I dette udbrud af lovsang (tænk på, at Mesteren synger det) 'Herrens højre hånd bringer sejr, Herrens højre hånd er løftet, Herrens højre hånd bringer sejr. Jeg skal ikke dø men leve.' Prøv det, når du går ud i kamp! når du møder vanskeligheder, prøv lovsang!

Ængstelige sjæle. prøv lovsang. Men det er nødvendigt at sikre mig mod at blive misforstået, for i vor tid bliver mange mennesker bedt ind i fred, og et stort antal sunget ind i fred. Denne fred kan intet være værd. Det er ophidselse; det er fred, der ikke er grundet på Ordet, men på følelser. Fred, som ikke er grundet på Guds vidnesbyrd om Sin egen Søn, som ikke er grundet på, hvad Faderen vidner om Hans elskede Søns godkendte offer, er ikke en solid fred. Fortæl ængstelige sjæle, at de skal prøve lovsang; men udpeg samtidig dette aspekt af sagen for dem - fortæl dem, at de skal prise Lammet; fortæl dem at de skal prise Ham for at ofre Sig Selv; fortæl dem at de skal fæstne deres øjne på blodet. For bemærk, at når de gør det, har de glemt sig selv. Selvforglemmende huskes Lammet; værdigt er Lammet! Jeg er al uværdighed; værdigt er Lammet! De har fået, hvad de søgte. Det er magen til et tilfælde, det kan være nyttigt at nævne. En herre nordpå kunne aldrig enes med sine venner om fuld frelsesvished. Han sagde altid,' Jeg ønsker jeg havde den, men jeg kan ikke få den. 'Under Guds forsyn blev han ledet - jeg husker ikke hvordan - til at studere Herrens Andet Komme. Han blev meget interesseret i det; han blev så interesseret, at han ikke kunne lade være med at tale med andre om det, en dag kom han op til en ven og sagde,' Ser du, en yderst bemærkelsesværdig ting skete for mig. Jeg begyndte at studere emnet for min egen skyld, men idet jeg gjorde det, modtog jeg fuld vished.' Og her var forklaringen. ' Hele mit sind blev fæstnet på Kristus: Jeg glemte mig selv, og lige siden har jeg vidst, at her er hemmeligheden om direkte vished.' det vil være lige sådan i dette andet tilfælde: sæt den ængtelige sjæl til at synge til Lammet, og hvis den sjæl bliver i stand til at gøre det, glemmer den sig selv og træder ind i freden.

Men det er ikke enhver, der kan synge! Kan DE, DER IKKE ER FRELST, synge? Nu til dags er en af djævelens fælder - og djævelen vandrer rundt, ikke så meget som en rasende løve, som en snu slange, mens han 'bedrager hele verden' endnu mere, fordi hans tid er så kort - musik. Alt er musik! Og de tror, at HIMMELEN simpelthen er et sted, hvor der er MUSIK! Er du iblandt dem , som godt kan lide at høre om Himmelens sange, men ikke bryder sig om at høre sangen, som en sjæl synger, når den sætter sin fod på klippen? Vær forsigtig i det tilfælde at du hører til dem, der ikke er frelst. Hvad siger Paulus? 'Syng og spil,' men hvordan? ' i hjertet.' Og det er ikke alt; han siger også, 'med tak' - syng med tak i jeres hjerte til Herren. Du kan ikke synge Herrens sang før du har taknemlighed i dit hjerte, før du har opdaget Guds gratis kærlighed til syndere gennem Hans Søn. Har du forstået det? Hvis du fortsætter, som du er, kan du ikke deltage i de frelstes sang til Lammet, fordi du aldrig regnede Ham for værdig til at få dit hjerte. Hvis du elsker din musik så meget, men elsker Lammet så lidt, vil du i stedet for at deltage i den sang, når den store skare skal træde frem for Kristus vort Hovede og oplade deres stemmer i den sang som en mægtig torden, blot høre den på afstand et øjeblik eller to, og så synke ned i det yderste mørke, hvor der er gråd, jammer, tænders gnidsel - endeløs gråd, evig jammer, tænders evige gnidsel på grund af din egen letsindighed, da du mistede den lejlighed, du havde. Lad dig ikke bedrage af sangglæden, som om, at fordi du kan synge en dejlig salme, er du også en, der kan synge den nye sang.

En anden bemærkning. Der er en sang gemt til David's to hundrede og alle hans mænd. Kristus kommer, og da skal der være en sang, som vi ikke har sunget endnu. Vi kender noget til Moses' sang, men det er ved glashavet vi også skal synge Lammets sang. Kristus sang, da Han var på jorden. Vi refererede til Hans sang, før Han gik ud til Oliebjerget; og det siges om Hans folk, at de også skal have en sang, den dag Kristus kommer - en sang som om natten, hvor en hellig højtidelighed bliver fejret. Nuvel, hvad kan vi tænke angående denne sang? Hvis Herren Jesus ved sit første komme, den nat Han indstiftede Nadveren, Selv takkede i Guds Kirkes navn for eftertiden, sang Han så ikke også den sang, der er nævnt i Matt 26:30, for ingen kunne synge, som Han gjorde? Hvem ville ikke gerne have hørt Ham synge den sang, før Han gik ud i haven? Vi kan ikke nyde denne nåde, men der er en sang gemt til os, som Kristus vil lede. Ja! Kristus vil synge denne sang selv. Det siges i den 22ende Salme, ' I forsamlingens midte vil jeg lovprise dig,' og også, 'Du er min lovsang i den store forsamling.' Hvordan vil det ikke blive at høre Kristus synge da, lede lovsangen og indbyde alle Sine løskøbte til at følge Ham! Vore stemmer øver os bare til den dag, hvor vi skal følge Ham i 'Lammets Sang' - en sang som vil vare for evigt og altid! Oh, den glæde der vil være da, hvor de frelste (Vor Davids skare) holder deres skåle fulde af bønner, som alle skal besvares, op mod Ham, som er opstået for at give 'langt ud over hvad vi beder om eller forstår.' Men husk enhver af disse har også en harpe, klar til at spille lovsange, der aldrig skal ende - lovsange for de svundne dage ved Besor-bækken, så vel som for de lyse, velsignede dage, som nu er begyndt i Det Nye Jerusalem ved bredderne af den flod, som flyder fra Guds trone og Lammet.

Jeg har for en gangs skyld brugt 1933 udgaven af den danske Bibel, da 1992-Bibelens ordvalg ligger langt fra den engelske Bibels.