Troens Vej Troens Vej
Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej
Opdateret d. 21.9.2003
Liv
Andrew
Bonar citater
Vi har kun én ting at gøre, kun én Person
at behage. Har dit liv været så enkelt?
Når trængsler her i tiden berøver os al
jordisk trøst, så vi kan overtage Habakuks ord; hvis
de får os til at se ind bag forhænget og høre Kristus sige,' Er jeg ikke bedre
end alle Mine gaver?' så er trængsel en velsignelse. Hvor langt vil den
velsignelse gå? Den udvirker en evig vægt af herlighed for os. Trængslen, for
et øjeblik, og så en evighed af herlighed til at kompensere for det! I stedet
for der bare er en mulighed for at trængslen vil gøre dig godt, siger Paulus '
Den er over al måde effektiv. Du kan ikke klare dig uden den.' For Paulus
syntes den tungeste trængsel blot at være som en fjer,der
hvilede på hans sjæl, fordi han levede så meget bag forhænget. Hvis vi ikke
lige som ham kan sige ' vore lette trængsler', så lad os prøve ihvertfald under alle omstændigheder at sige, 'Det varer
kun et øjeblik.'
(24. august 1835) Jeg føler dette som en trøst, at hvis jeg ikke har
gjort andet godt, kan jeg have givet "et bæger koldt vand" til en
eller anden discipel i går, og det skal der ikke mangle løn for i himlen.
Lad Kristi kærlighed indtage dit hjerte,
og du vil finde at du lever for ham uden anstrengelse.
(23. juni 1889) Herren er venligere mod mig end nogen sinde, jo
nærmere jeg kommer til enden af min rejse.
På stranden kan vi hele tiden høre havet.
Nogen gange hører vi bølgernes brøl meget højt og klart. Andre gange er det
stille og roligt. Sådan er den troende bestandig inden for hørevidde af det
forsonende blods stemme. Nogen gange hører han den højt og tydeligt, andre
gange ikke så distinkt, men den er der altid
Uafhængighed af Gud er slaveri for satan.
Kristi hjerte blev efterladt her, da Hans
legeme for hinsides.
Gud åbner ikke portene til Det Ny
Jerusalem og lader lyset strømme imod os.Det ville
gøre os blinde. Han giver os lidt ad gangen, som vi er i stand til at tåle det.
Da Moses ønskede at se Hans herlighed, sagde Han, "Jeg vil dække med
hånden for dig". Han ville ikke lade ham se al Sin herlighed, for det
ville have sløret Moses' øjne før tiden. Derfor må vi forvente at få lidt ad
gangen og bare lidt. Forvent ikke store åbenbaringer og bed ikke om at blive
usædvanlige kristne. Vær tilfreds med at blive ernæret som alle Guds børn
bliver.
Vi bliver ernæret med den samme mad, som
dem der er gået foran os. De er på én side af bjerget, i solskinnet, og vi er
på den anden side i skyggen, men vi får begge det samme græs.
(31. juli 1890) Der er en klar
ferskvandskilde på stranden nær vort hus her; den flyder over, men når
tidevandet kommer, bliver den helt dækket. Dog, når tidevandet trækker sig
tilbage, er der stadig en kilde, frisk som altid. Dette er nøjagtig, hvad jeg
finder hos mig selv. Indflydelsen fra almindelig ting og forskellige pligter,
synes at lede min sjæl væk fra Herrens fællesskab, men kilden er der stadig og
flyder over igen. Men jeg sørger i høj grad over, når jeg vågner om morgenen at
finde mig selv, som om tidevandet havde overvældet kilden, så jeg var nødt til
at søge efter den og gøre den klar igen. Oh, hvornår skal dette ophøre og
strømmen forblive uafbrudt?
Mange laver puder af Guds store sandheder
i stedet for at binde dem op om sig.
"Spænd sandhed om lænd;"
det er Guds åbenbarede vilje. Hvis du kun har nogle stykker af sandheden, vil
din dragt hænge ret løst.
Vi behøver åbenbaringens Ånd til at lede
os ind i hele sandheden. Da englen viste Johannes Himlens åbne port, kunne han
bare være standset der. Men hvis han havde, ville vi aldrig have set
herlighederne indenfor. Vi må gøre mere end blot at se på disse sandheder. Vi
må gå ind og besidde dem.
Når vi får en velsignelse fra Herren, skal
en del af den gives væk. Der er sæd til sædemanden, såvel som brød til den
spisende.
Gud vil ikke bruge dig i noget specielt
ærinde, hvis du ikke dagligt lever nær Ham. En klar gnist springer ud af ovnen.
Ja, men ovnen var varmet godt op først.
Gud bruger altid eller næsten altid
instrumenter til at gøre Sit arbejde. Når Hans folk er tilfredse med selv at
være frelst og ikke blander sig med deres næste, vil Gud heller ikke blande sig
med dem. Han vil lade dem være alene.
Hvis Gud sender os ud for at gøre noget
for Ham, har vi kræfterne til det, enten vi ved det eller ej.
Dit folk er ikke længere tungt lastet med
synd, men de er tungt lastet med velsignelser.
Oh, at have et hjerte som glødende kul og
et blik der altid fuldt ud så på Lammet!
Verden er alt det, der er udenfor en sjæls
åndelige liv.
Nogen gange føler jeg det, som om der var
to sider af min sjæl, den ene ser mod jorden - den anden mod himlen. (13.april
1867)
Det er en prøve på vore fremskridt i
helliggørelse, at vi er villige til at få vore fejl udpeget, og at vi ikke
bliver vrede. Hvorfor skulle vi blive fornærmede over at blive fortalt, at vi
ikke er perfekte?
Det er en nåde at kunne irettesætte på den
rette måde. Du kan være sikker på, at det er den rette måde at irettesætte på,
hvis det koster dig smerte at gøre det. Irettesættelse givet på den rette måde
er nogen gange et middel til omvendelse.
Det tager hele livet at lære disse to ting
- at være sagtmodig og at være ydmyg
Vi siger, hvis vi dog bare vidste, hvad
Kristus gjorde og sagde disse tredive år i Nazareth!
Hvorfor var Han tavs? For at lære os lydighedens sande natur. Er det ikke at
gøre alt, mens Han ser og for Ham? Han lærte os ikke at tage os af den ære, der
kommer fra mennesket, men at være tilfreds med Faderens billigelse. Søger vi at
behage Herren sådan uden at spørge 'Hvad tænker menneskene,' men 'Hvad tænker
min Fader i himmelen'? Er Hans billigelse ikke nok for dig, selv om alle
mennesker skulle ignorere dig, eller endda foragte dig?
Lad os komme under Helligåndens belæring
igen, for at blive undervist om Ordet, og hvordan Ordet prædikes, ikke vore
tanker om det. Én gnist af lynet er mere værd end tusind tamme lyseflammer,
ligeledes er én sætning givet af Helligånden mere værd en tykke bøger af alle
andre.
Arbejdere kan ikke begynde på deres
arbejde uden et skriftsted beregnet på dem. Da William Burns engang ved en
lejlighed blev bedt om at tale, sagde han:' Nej, jeg har endnu ikke fået et
lille stykke.' Prøv at handle på dette princip og husk, at det skal være frisk
manna, lige indsamlet. Jeg ville skamme mig over at tage visne blomster med til
en syg.
Jordisk glæde er en selvisk ting ligesom
jordisk sorg. Himmelsk glæde er selvets død.
Kristus kendt som Profeten kan bringe
sorg, men Kristus som Præst giver os lovsangens klæder på og overrækker os
harpen.
Denne morgen følte jeg meget stærkt, at
hvis Herren skulle vise os alle Sine velgerninger, ville synet været for
meget for os at bære, for kontrasten til vores glemsomhed, utaknemmmelighed,
selviskhed ville komme over os med frygtelig kraft. (16. december 1866)
Når vi i sandhed har fundet Kristus, kan
vi gå gennem verden alene.
Vi er alle ens, renset af det samme
forsonende blod, vi har alle den samme dyrebare tro, men nogle går videre end
andre og kommer nærmere Gud. Det er simpelthen Ånden, som gør nogle i stand til
at gøre mere brug af det påstænkede blod end andre.
Nogle er tilfredse med at komme til et sikkert sted. Andre ønsker at trænge
længere op ad bjerget.'Ved Jesu' blod har
vi frimodighed til at gå ind i helligdommen,' men nogen bruger den ikke, og
de bliver på afstand. Moses og Josua gik højere op end de halvfjerds ældste,
men de behøvede ikke at have mere garanti end de havde - det påstænkede blod. Nu hvor vi har frihed til at gå til Gud,
så lad os gå ind. Som Paulus udtrykker det 'Lad os derfor træde frem.'
Lad os gå til toppen af bjerget og gå ind i herlighedens sky og tale med Gud
der.'
Kristi lydighed var, at Han tog vor
ugjorte gerning op
Det er ikke at ophøre med at gøre ondt
eller lære at gøre godt, der helliggør os. Det er at indånde Guds kærligheds
atmosfære
Der er nogle mennesker, som ville blive
fornærmede, hvis det blev betvivlet, at de var kristne, og som alligevel ikke
ville bryde sig om at blive kaldt 'Guds sønner'. Hvorfor det? Måske fordi der
kan forventes mere af en søn end en tjener
Når troende kan arbejde sammen og overse
hinandens fejl og mangler, så kommer velsignelsen. Duggen falder ikke en nat,
hvor det blæser, men når alt er stille
Hvis vi er sande disciple, lærer vi altid.
Enhver discipel, vi møder, har noget til os, hvis vi bare kan få fat i det. Vi
tager fejl, hvis vi ikke prøver at få det frem fra andre, som Gud har givet
dem. Tænk aldrig at du ikke kan være til nytte for en anden discipel. Gud giver
ikke det hele til én. Aquila og Priscilla kunne gøre
meget selv for Apollos.
'Forman hinanden hver dag.' Hvis de to Emmaus disciple havde været stille, ville Jesus så have
slået følge med dem?
I hellighed må vi gå fremad sammen og ikke
alene. Du vil ikke komme videre ved at isolere dig for at læse og bede. Du må
være sammen med dem som påkalder Herren. Vi skal bestige Pisga
sammen og fra topppen se landets udstrækning. Men vi
skal ikke gå alene.
Vi behøver ikke at trække os tilbage til ørkenen for at møde Gud. Det er Gud,
der møder os, og Han kan komme til os under vore almindelige pligter.
Dorskhed og selvtilstrækkelighed er langt værre end forfølgelse. De får troen
til at svinde ind til en skygge. Hvis du kunne give dit liv til Kristus, vil du
så ikke leve livet for Ham?
Det vil være ekstase at have opnået dette
- at elske Herren vor Gud af hele vort hjerte, og sjæl og styrke og sind.
Hvis Faderen har gjort et kongerige parat til os, vil Han tage sig af os på
vejen.
Se på kilden, og bare synet vil gøre dig tørstig.
Guds hjerte er så hurtigt og mildt at Han kan høre et lille barns hosianna.
Det er værd at være såret for at have Den Store Læges hænder på sig.
En troende er en Æolsharpe, og hver begivenhed i hans liv er bare vinden, der
blæser igennem og trækker musikken ud. Og Gud hører det.
Lev for Herren i dag, og se frem til Hans komme i morgen.
Hvis I skinner som lys nu og kaster jeres lys på skyggerne omkring jer, vil I
høre om det i tiderne, der kommer. Hvis I ikke gør, vil Gud få andre til at
gøre det.
Et langt liv skal være et langt arbejde.
Den bedste del af kristent arbejde er den del, Gud kun ser.
Byrder er en del af en troendes opdragelse.
Selvforglemmende arbejde er himmelsk arbejde.
Jo nærmere du er ved Ham des bedre, for så vil du være fjernere fra verden, og
verden vil have mindre magt over dig.
Vi behøver ikke flere sværd, flere spyd, flere våben. Vi behøver kun mere
øjensalve, for at se hvem der er på vores side.
Har du fået en velsignelse, så giv dig tid til at lade den synke ned i dit eget
hjerte, før du fortæller det åbent
Det er en prøve på vores fremskridt i
helliggørelse, hvis vi er villige til at få vores fejl udpeget, uden a t vi
bliver vrede. Hvorfor skulle vi blive fornærmede over at blive fortalt, vi ikke
er perfekte.
Herren beder os aldrig om at gå, hvor Han
ikke selv går.
"Tag stenen væk!" (o.a.:ved Lazarus' grav) Kristus kan lide, at vi skal gøre
noget, skønt han gør større ting selv.
Gud bruger næsten altid instrumenter til
at g&osla sh;re Sit
arbejde. Når Hans folk er tilfredse med selv at være frelst og ikke blander sig
med næsten, vil Gud ikke blande sig med dem heller. Han vil lade dem alene.
Gud ved, at de t ikke er godt for Hans
folk at have let arbejde at gøre. Han ved, det er godt for dem at have hårdt
arbejde. Når tingene ikke falder i deres smag, eller arbejdet ikke er
behageligt, er det den bedste disciplin for dem. Jeremias havde næsten
besluttet at gå tilbage til Anatot (Jer20:14) og ikke
mere arbejde offentligt. Gud siger ikke meget til ham om det. Han sender ham
bare i et nyt ærinde.
Verden er så blind, at den ikke så Verdens
Lys, da Han kom. Hvordan kan du så forvente at den vil se Hans tjenere.
Det er ikke nemt at lægge enhver byrde væk,
men når vi ser Jesus, falder byrderne ud af vore hænder.
Hvis Gud udsender os for at gøre noget for
Ham, har vi kraften, hvad enten vi vil eller ej.
Søndage er som dage ved brønden på
ørkenrejsen, hvor vi fylder vandsækkene for at rejse
til en anden brønd.
Det er ikke bare i begyndelsen, at troende
synger. Deres sange bliver sødere, jo nærmere de kommer Kongeriget, og de snart
forventer at få de gyldne harper. Jeg kan slet ikke sige, hvilke toner der vil
blive frembragt af disse harper, når en synders fingre rører strengene.
(24. aug 1835):
Jeg føler dette som en trøst, at hvis jeg ikke har gjort nogen anden godt, kan
jeg have givet " et bæger koldt vand til en discipel" i går, og det
vil ikke undgå at blive bel&osla sh;nnet i Himmelen.
Vore tider er meget truende tider. Jeg
frygter nogen gange for mine børn, kun at jeg ser Herren, som bevarede Noa også bevarede hans børn, da en hel verden var ulydige.
(24.aug 1867)
I vil opdage, at I meget oftere møder et
menneske, der arbejder ud fra en følelse af synd end ud fra en følelse af nåde.
Vi fremtager alle de små kors og besværligheder i vort liv og glemmer al nåden.
Hele vort livs byrde er Nåde, Nåde, Nåde!
Der er nogen, der græder så meget over, at
deres hellighed ikke er perfekt, at de aldrig jubler.
Mangen fristelse er blevet modstået, mange
vanskeligheder overvundet, og mangen sorg dulmet med en lovsang.
Sidste nat drømte jeg, at jeg fik sådan et
indblik i Guds venlighed og velsignelse over for mig, at jeg nogen tid følte,
at jeg var ved at blive kvalt. Jeg kunne ikke finde nogen måde at ytre min
overvældende følelse af undren på. Da jeg vågende, var duften af dette stadig
hos mig.
Lev én dag ad gangen, ikke mere. Det er én
dags byrde, Herren bærer. "Giv os i dag vort daglige brød".
Herren plager og chikanerer ikke sit folk.
Hvis d u er bekymret, er du på gale veje.
'Jesus Kristus er den samme.'Han
har fo randret Mig, men Han
har aldrig forandret Sig.
Herren er vort hvilested, vort hjem. Vi
løber bort fra alle besværligheder udenfor og tager hjem.
Vær ikke bekymret, fordi du ikke er den
første. Vi kan ikke allesammen være den ældste. Nogen
må være den yngste.
I dag faldt en simpel tanke mig stærkt
ind, nemlig, 'Vore glæder er kun begyndelsen.' Ja, glæderne vi har smagt her,
er kun en forsmag. Alt hvad vi får her er kun en forsmag og intet mere. Og så
sandt som vore glæder kun lige er begyndt, sådan vil vore sorger ende. De vil
snart være forbi, vor sidste tåre gydt, vort sidste suk stønnet, den sidste rynke
i panden udglattet af hånden der sætter herlighedens krone på vore hoveder.
'Kom, Herre Jesus!'
Opelsk glæden lige så meget som du
opelsker ærlighed og oprigtighed.
Vi er nogle mærkelige skabninger. Der er
intet, vi ønsker mere end glæde, og dog, når bægeret er sat inden for vor
rækkevidde, viger vi tilbage fra at tage mere end nogle få dråber. Helligånden
ønsker, vi skal tømme bægeret til bunds.
Kærlighed og glæde er to vigtige frugter
af Ånden. Hvis du sætter et glad sind højt, vil du være et nyttigt vidne, skønt
du aldrig har sagt et ord. Prøv aldrig at rynke panden.
"Fyldt med al glæde og fred."Hvis Han fylder dig med dette, vil der ikke være plads
til noget jordisk.
De Gode nyheder tager brodden ud af alt,
hvad mennesker kalder dårlige nyheder.
Er du villig til at være et støvkorn i
solstrålen, i Retfærdighedens solstråle?
Tilbage
til citatsiden
Tilbage til hovedsiden