Troens Vej Troens Vej
Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens
Jesus
er: Den store Læge:
Markusevangeliet 2:16-17
Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med
syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med
toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske
har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige,
men syndere.«
Markusevangeliet 10:
46-52: Så kom de til Jeriko. Og da Jesus
sammen med sine disciple og en større skare gik ud af Jeriko,
sad Timæus' søn, Bartimæus,
en blind tigger, ved vejen. Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: »Davids søn, Jesus,
forbarm dig over mig!« Mange truede ad ham for at få ham til at tie
stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og
Jesus stod stille og sagde: »Kald på ham!« Så kaldte de på den blinde og sagde
til ham: »Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.« Så smed han kappen
fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. Og Jesus spurgte ham: »Hvad vil
du have, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede ham: »Rabbuni, at jeg må kunne se!« Jesus sagde til ham: »Gå
bort, din tro har frelst dig.« Og straks kunne han se, og han fulgte med ham på
vejen.
Markusevangeliet
7:31-37:Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus
og kom over Sidon til Galilæas
Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham
med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge
hånden på ham Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans
ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede
og sagde til ham: »Effatha!« – det betyder: »Luk dig
op!« Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans
tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det
til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om
det. Og de var overvældede af forundring og sagde: »Han har gjort alting
vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.«
Markusevangeliet:
2:3-12: Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire
mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker,
fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul,
sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han
til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også
nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog,
han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig
Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig
selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er
det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige:
Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har
myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme: »Jeg
siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog
straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt
ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«
Tilbage til ”Bibelord om Jesus”.