Jetro2.Mosebog kap. 18
Jetros navn. - Hans personnavn var Re'uel eller Raguel, 'Guds fårehyrde'. Hans far må have været en god mand, ikke en afgudsdyrker. Jetro er hans officielle titel, som betyder 'Hans Højhed' eller 'Hans Excellence'. Så denne mand var engang Guds præst eller en mand der stod højt. Han var en gudfrygtig hedning i hjertet af et meget ondt folk, midjanitterne. Det var en ussel og tøjlesløs nation, men Re'uel holdt sig fra den, uplettet og i et ret stille hjørne styrede han sit folk og tjente Gud.
II. Jetros embede. - Præst og prins. Ordet betyder begge dele. Som præst skulle han ofre. Det er ham, der foreslår Moses at ofre. Dette er selve hjertet i og essensen af al sand religion. Du har ikke nogen sand religion, hvis den ikke begynder ved alteret.
III. Jetros personlige karakter. - Se ham leve et helligt liv midt i det tøjlesløse folk. Vi har et behageligt indtryk af hans stille, lykkelige familieliv. De var en travl familie, en samlet familie. Da de en aften fortæller deres far om den forgangne dags arbejde, og hvad der var sket med dem, viser Jetro sit hjertes godhed ved at invitere den fremmede, de havde mødt, hjem. Han finder - ikke en omvandrende afgudsdyrker, men Moses, gudsmanden. I fyrre år kommer og går Moses hos ham, til der en dag kommer en ærefrygtindgydende højtidelighed over ham, og hans ansigt er oplyst af et guddommeligt skær. Så fortæller han historien om den brændende busk. Jetro ser med det samme, at Moses skal rejse, og de siger højtideligt farvel. I kender alle de store begivenheder, der skete bagefter, indtil Moses og Jetro til sidst mødes ved foden af Horebs bjerg. Sikke et møde det var, da de talte om alt det Gud havde gjort for Sit folk.
IV. Det mindeværdige offer, der fulgte mødet. (vers 12). - Rundt om alteret samles Moses og Aron og Israels ældste, og de sætter sig ned for at 'holde måltid.'(eat bread) De havde ikke noget brød men manna, og Jetro skulle smage det for første gang. Mødet var et velsignet fællesskab med hinanden, og med Gud, præsten og kongen i midten. Er det ikke et billede på vor Præst og Konge, når Han bryder brødet for os? Men dette er 'brudt' brød.
V.Jetros mindeværdige råd til Moses (versene 17-23). - Bemærk hans visdom, der mildner Moses' tjenstiver. Og bemærk samtidig hans medfølelse. Er det ikke ligesom vores Ypperstepræst?
'Han husker på at vi er støv'.(He knows our frames). Moses lytter og overvejer sagen og laver den forandring, Jetro råder ham til. Vores Ypperstepræst ønsker ikke, at én mand skal gøre det hele. Han sendte sine disciple ud to og to. Han kendte den menneskelige natur godt, og Han kendte dens tendens til selvtilstrækkelighed. Så Han ønskede, at de skulle dele arbejdet. Det er aldrig en pligt for nogen af Guds folk at blive overbebyrdede eller bekymrede, - som om arbejdet ikke kunne gøres uden dig. Kunne det ikke det ? Har Gud ikke andre ressourcer? Har han ikke andre pile i Sit kogger? Gud fylder vore hænder med arbejde, men Han overbebyrder os ikke. Når vi er overbebrydede, er det tid til at standse.
Det sidste vi hører til Jetro er i det 27. vers, hvor Moses 'tager afsked' (lets him depart),som om det var uvilligt, til hans eget land. Hans søn Hobab (4. Mos 10:29), synes, skønt han først var uvillig, at have taget med Moses bagefter, for vi finder nogle af hans efterkommere nævnt i Dommerbogen 1:16. Lige som i Vor Herres levetid hvor Hans brødre ikke troede på Ham, men vi finder dem bagefter blandt Hans efterfølgere.
Vi siger til jer i dag, 'Gå med os og vi vil belønne jer rigeligt. Vi har ikke en oase i ødemarken, men et land med korn og vin. Vores Præst og Konge - i Ham finder vi vor del, en himmel her på jorden.