Afslutningstale nadver-søndagen den
27. januar 1889
Når han kommer, vil han fortælle os alt. (Joh 4:25)
I må have bemærket at nogle store og mindeværdige udtalelser
i Det nye Testamente blev udtalt ufrivilligt. 'Den mand tager imod syndere' (Luk
15:2); 'det er bedre for jer, at én mand dør for folket' (Joh 11:50); 'andre
har han frelst, sig selv kan han ikke frelse'; 'han er jødernes konge' (Luk
23:38). Så her har vi en samaritansk kvindes udtalelse, en meget vigtig
udtalelse. De ventede en profet,(5.Mos 18:15), for de anerkendte ikke de
passager i Esajas, etc., hvor Messias fremstilles som lidende og døende. I dag
har vi tænkt på hans gerning som Præst, og på Hans Offer, og ofte tænker vi
ofte på ham som en Konge eller som en Giver af gaver. Men lad os nu tænke på
Ham som en Profet og tage kvindens sandfærdige udtalelse op - blot vil vi i dag
anvende den på Hans Andet Komme, og lad os se, hvordan Kristus så vil udøve sin
gerning som Profet.
Han vil komme i herlighed, og vi skal være med Ham i Hans Kongerige. Det nye
Jerusalem beskrives på én gang som en By og et Paradis. Vi skal gå mange ture
med Ham, 'for han skal bo hos dem'; og da er det, at vi skal finde Joh. 13:7 og
11:40 fuldstændig opfyldt. Han vil forklare betydningen af de veje, Han ledte
os på Jorden. 'Han vil fortælle os alt' om Sig Selv. Det vil være som på
Forklarelsens Bjerg, hvor de ' talte med Ham', og som da Moses gik op på
bjerget i fyrre dage og nætter.
Kristus er profeten, som ved Sit Ord og Sin Ånd afslører Guds vilje. Den dag
skal vi kende Ordet i hele dets betydning. Han vil forklare os de dunkleste
steder. Han vil forklare Ezekiels tempel for os, slægtsbøgerne i 1. Krønikebog etc. og vise os det guddommelige formål med det
hele. Han vil vise os 'Guds hemmelighed fuldbyrdet' og som i 2. Pet. 1:19
skulle 'profeternes tale' være indtil 'Morgenstjernen bryder frem, så nu
skal Han Selv være vores Bibel.
Oh, netop på grund af dette håb, fremskynd da den dag! Han vil opklare alle
vanskeligheder ved tekster, doktriner, forsynets prøvelser i vor lod, og vi
skal sige lige som Job (42:3) 'Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod, om
ting, der var for underfulde'.
Skynd jer frem, for selv denne fest i dag med det brudte brød og vinen holder
vi kun, til noget bedre kommer nemlig Ham Selv. Så vi studerer kun Ordet
og Ritualerne og bliver forvandlede deraf (2.Kor 3:18) til Han Selv kommer,
hvor vi på én gang (1.Joh.b. 3:2) 'skal blive ligesom Ham'.
På den dag skal Es. 29:18 gå i opfyldelse: 'De døve skal høre, hvad der står i
bogen, og de blindes øjne se trods mulm og mørke' for Helligåndens fylde skal
komme til os fra Ham.
Skynd jer frem, for så vil (Åb. 7:17) 'livets
kildevæld' være vores; opdagelser af Guds navn og hjerte; vers som Joh 3:16
skal blive forklaret for os. Der er meget i Åb 3:12
at vente spændt på.
Skynd jer. Dagen er nær. Hold jer tidens tegn for øje: slutningen på de tolv
hundrede og tres dage nært forestående,'folkenes
angst', de tre urene ånder, manges løben omkring, kundskaben forøget, Evangeliet
prædiket for alle folkeslag. Tidens ende er nær.
Oh I arbejdere, - ældste, lærere, missionærer,- Han
vil så fortælle jer om frugten af jeres arbejde, skønt I ofte siger, 'jeg har
slidt forgæves'.
Oh synder, kom hurtigt til Ham, hvis død vi har forkyndt i dag. Der er 'ikke
frelse andre steder'. Han vil modtage dig, og din sjæl vil blive oplyst og
oplært af Profeten 'i de kommende tidsaldre'. Hvis du ikke gør, vil du blive
vejet og fundet for let, når dine tidligere venner er hævet over engle; alt sammen
fordi, du ikke ville tage nøglen, som åbner døren, Kristus Selv. 'Og er vort
Evangelium tilhyllet, er det kun tilhyllet, for dem der fortabes.' Satans store
mål er at blinde dig, til det er for sent.
oversat efter Andrew Bonar: "Closing Adress
On Communion Sabbath January 27, 1889"
Tilbage til indholdsfortegnelsen