Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej
Troens Vej Troens Vej Troens
Et Model-tabernakels Historie, 1879
Af Andrew Bonar
(De noter, der udgør dette kapitel, er med tillæg og forklaringer taget fra en lille bog, i hvilken Dr. Bonar havde optegnet en kort redegørelse for oprindelsen af hans model af Tabernaklet. Det var en af måderne at prædike Evangeliet på, som han gjorde brug af i løbet af sin tjeneste - en metode som han elskede, og som, hvilket disse noter fortæller, var til stor velsignelse mange steder overalt i Skotland.)
(Jane Newbles forord)
En
'tankes' værdi kan være meget stor. Enhver ved dette. Den kan være sæden til en
stor høst. Dog er det ikke blot tanken i sig selv, men tanken ført ud i livet
og brugt.
Det er lige som lidt jern, der omarbejdes til stål, kan blive til en lang
fjeder og ende som fjedervægte, og hver gang det forarbejdes, mangedobles
værdien.*
Efter at have startet med denne illustration fra mekanikken, lad mig så vise,
hvordan en simpel tanke i praktisk åndeligt arbejde kan blive en stor mængde
velsignelse for sjæle. Det er nu tre og tredive år siden, jeg første gang
brugte denne model. Omkring år 1845, mens jeg var i Collace, og havde læst alt,
hvad jeg kunne finde om Tabernaklet og undersøgt alle billeder og tegninger der
normalt illustrerer sådanne bøger, gik jeg en dag hen i værkstedet hos en god,
jævn mand (en Ældste fra Old Light i landsbyen Sachar) og fortalte ham om min
ide, om det var muligt at lave en model af Tabernaklet af ganske almindeligt
træ. Han var drejer og snedker. Den gode mand var interesseret, og på mit
forslag blev et bræt ca 3 fod langt og 1,5 fod bredt gjort klar - den aflange
form af Tabernaklet. Derpå tilvirkede han tres træsøjler, og satte dem på plads
for at danne indhegningen. Så, efter at have boret hul i søjlerne foroven, blev
en snor trukket gennem, og en primitiv indretning var således dannet til at
ophænge linnedsomhæng.
Det første alter var træstykker formet som et kvadrat, og plankerne blev dækket
med messing-spåner. Bækkenet ligeledes. Og så blev de fyrre planker til Det
Hellige og Det Allerhelligste gjort klar og dækket med bladguld.
På
dette tidspunkt, sendte en rar ven i Perth, som havde hørt om mit forsøg, et
stort vædderskind, der var farvet rødt, der skulle udgøre en af de fire
overdækninger. Dernæst sendte en klog og hjertelig dame mig et sjal af
angoragedehår til at danne gedehårsteltdugen. De andre to supplerede jeg med
efter stykke tid med linned, med striber af purpurrødt, blåt og karminrød, og
et stykke delfinskind til at danne det yderste dække. Det var imidlertid ikke,
før jeg havde været i London, og der havde set en meget større model, at jeg
fik mulighed for at skaffe møbler til Helligdommen: Lysestage, Skuebrød,
Røgelsesoffer-alter og Pagtens Ark.
Cirka et år efter blev mine træsøjler udskiftet med metal, etc. Kort sagt, fik
jeg i London en model, der indtil videre var færdiglavet, men jeg måtte ændre
nogen af tingene. Den model kostede 3 pund, og var hverken særlig attraktiv eller
smuk i fremtoningen.
Jeg
husker den første aften, hvor jeg udstillede modellen i vores kirke i Kinrossie
for omkring hundrede mennesker. Solen var ved at gå ned, og dens lys trængte
ind af et vindue. Jeg løftede vædderskindsteltdugen op og spurgte, 'Hvad minder
dette jer om?' Først var der en højtidelig tavshed og så hviskedes der: 'Blod,
blod!'
Gradvis blev jeg fortrolig med emnet i sin helhed, og i min egen bevidsthed
havde jeg specielle doktriner forbundet med alle de forskellige dele, f. eks.
var døren, med dens kongelige farver, blå, purpur og karminrød Evangeliets
kalden fra en guddommelig autoritet (Vor Gud og Konge), 'kom frit' - ingen bom,
ingen bolt. Alteret, retfærdiggørelsen; Bækkenet, helliggørelsen; den fine
linned, retfærdighed.
Jeg opdagede snart, at jeg kunne variere lektien, og nogen gange forkorte -
nogen gange udvide - den efter publikum. Unge som gamle, opdagede jeg, blev
tiltrukket af den. Da jeg bad et barn om at invitere sin mor til at komme,
svarede den lille pige, 'Må jeg komme selv?'. 'Hvor ofte har du set den
allerede?' 'Kun fem gange!'
Jeg opdagede, at jeg selv aldrig følte den fortærsket. Der var endeløse
variationsmuligheder i den fremstilling af Frelsen, såvel i tilfældige
dagligstue-forsamlinger som i hytter.
Da jeg kom til Glasgow, fik jeg lavet kassen til Forgårdene, og kassen til Det
Hellige og Allerhelligste.
Jeg fik besøg af kendte mennesker, som ønskede at se modellen, blandt andet
Mr.Soltau, som skrev en bog om Tabernaklet. Canon Savage kom med det formål at
tilbringe en time med at gennemgå modellen.
Den er blevet vist omkring hundrede steder og omkring to hundrede gange.
Min fætter, en Irvingite, insisterede på at sølvet var et symbol på
kærligheden. 'Hvorfor tror du det?' 'Det var så almindeligt på Salomons tid, at
man ikke regnede det for noget.'
Mange forvekslede Salomons Tempel med Tabernaklet. De er helt forskellige.
Tabernaklet viste Guds Nåde, Templet viste herlighedens kongedømme.
Mange gode vink fik jeg fra andre. J.M. sagde om messinget: 'Messing vil
knække og kan ikke tåle stor varme. 'Men på hebraisk er det egentlig kobber.'
'Ja, det kan bruges; det kan tåle enhver varme.' En anden sagde:' Kobber,
ikke messing, er det rette ord for materialet til alteret'. 'Hvorfor?' '
Messing er et blandet metal, og der var ingen blanding i Guds ting; intet
linned og uld.'
En præst ved Den Frie Kirke, der nu er gået bort, blev først vakt til at
interessere sig for åndelige ting ved at se modellen udstillet i Cathcart Frie
Kirke.
Omkring året 1862 havde jeg vist modellen i salen i Den Fri St. Enoch. Til
sidst rejste Mr. Nichol, kollega til Dr. Henderson, sig og sagde, at han ville
fortælle en historie forbundet med modellen. Da han var student hjemme i
Dundee, hørte han, at jeg ville vise den en dag (en helligdag af en slags) i
Tealing Skole, hvor Mr. Mellis var præst. Blandt dem der myldrede ind, var en
dreng - en skoledreng. Han havde for nylig pjækket i en uge. Han havde fået en
shilling af sin far til at købe en ny bog, havde brugt den og holdt sig væk fra
skole, men kom hjem hver dag til den sædvanlige tid og foregav, at alt var i
orden. Han havde det elendigt med dette system af bedrag. I denne tilstand kom
han ind i skolestuen, og da han hørte om Alteret og dets blod, og det rensende
Bækken, så han, hvordan han kunne tilgives, fandt hvile, gik hjem og tilstod
det hele.
I Bishopsbridge sagde en gammel mand, 'Det var Blodet, der var det
bedste af det. 'En lille pige, som fortalte alt om modellen, dvælede ved Blodet,
- 'Og Blodet blev vist hver dag, hver dag!'
I Moray Frie Kirke, Edinburgh, mindede en ung mand mig om, at jeg havde vist
modellen ved et møde i Carrick Street, og sagde, 'Det var den aften J.F. blev
omvendt.'
Dr. Robert Burns fra Toronto så den i 1850, og sagde ved slutningen, 'det er
sandt, at tro kommer ved at lytte, men venner, kan vi ikke også i aften sige,
at tro kommer ved at se, for vi har set evangeliet?' Dr.
Bannerman bemærkede, 'Jeg noterede, De nogen gange sagde, "Dette leder
tanken hen på sådan en sandhed." Det er den rette måde at fremstille det
på, for mens vi har vidnesbyrd om, at nogen ting er ment som symboler, er der
andre, hvor vi ikke kan sige mere end 'de leder tanken hen på dette."
Mr. Pinkerton fra Kilwinning bemærkede efter at have set modellen, 'Jeg har
aldrig hørt en bedre prædiken.'
En dame mødte mig og sagde, 'tak for prædikenen sidste tirsdag, prædikenen De
ikke holdt. 'Hvad var det?' 'Jeg kom ind i kirken og synet af
møblementet var en stor prædiken for mig - den bedste prædiken jeg nogen sinde
havde hørt - en flod af lys.'
Mr. John Smith, vores missionær, fik et nyt greb om sandheden fra den dag, han
så modellen, og fandt derefter altid glæde i at se den igen og igen.
M.W. fandt en sikrere hvile til sin sjæl, den aften han først så Tabernaklet.
Konen til en præst på landet og hendes niece var blevet vakt og kom på besøg.
Hun sad i en time og stillede spørgsmål om sandheden som modellen, der ved
forsynets styrelse stod på mit skrivebord, ledte tanken hen på. Jeg havde vist
den til en student.
Beretningen om Ypperstepræstens dragt på Forsoningsdagen, - helt hvidt linned -
mens han bar skålen med blod, var velsignet for en ung kvinde, som aldrig
indtil da havde taget den tanke til overvejelse, hver dag at se på blodet igen,
og komme til Gud.
Mr. L. i Alloa, spurgte mig, hvad jeg mente om dette: 'Hvis det Allerhelligste
var lukket hele året til Forsoningsdagen, ville støvet ligge tykt og luften
være alt andet end frisk. Ville Herligheden forhindre støvet i at falde?
Og ville den ikke give en konstant friskhed til det rum?'
En
præsts kone sagde, at det var ved en forelæsning i Dundee om Tabernaklet, at
hun først følte Guds hellighed, og havde et stærkt ønske om at tale med nogen
om sin sjæl. Mrs.S (Balbeggie, nær Collace) havde aldrig følt helligheden i
Guds nærvær, som da hun så ind, da lyset blev sat ind i Det Allerhelligste, og
vi blev bedt om at tænke på at gå alene ind i Guds nærvær der.
Porten - ingen spærre, og så let at åbne. Mange talte om det. Unge
mennesker så straks, hvordan unge Samuel kunne 'åbne dørene til Herrens
tempel.'
I forgården havde stolperne et 'fodstykke' hver, såvel som en krog
lavet af løsepenge. Dr. Lorimer standsede mig, da jeg var ved at vise den på
The Shelter i Glasgow og bad pigerne om at bemærke, 'at selv Guds folks pynt
skal være forbundet med løskøbelse - ikke til behag for os selv.
Alteret med dets daglige lam. En kom til
mig og sagde: 'Jeg har tænkt på, at hvis det tog 1500 år at fremlægge et
billede af Guds Lam ,oh , hvad er Han så ikke Selv!' Alteret blev båret af stænger.
Gud lærte præsterne at være meget ærbødige. De fire horn er symbolet på
kraft. Blodet på hornene var der for at vise den kraft, der var i det. En
ærværdig Ældste i Perth plejede at tale om sin omvendelse som, 'den dag, jeg
lærte blodets kraft at kende'.
Bækkenet fyldt med rent vand til randen. Vand repræsenterer Ånd. Ånden
forbliver, hvor blodet er. Først alteret, så bækkenet. Alteret
siger, 'Jesu blod frelser fra syndeskyld'. Bækkenet siger, 'Jesu Ånd
frelser fra syndens magt'. En ven spurgte, 'Hvor fik de vand til bækkenet fra
for første gang? Fra strømmene, der flød fra 'den klippe, der blev slået på!
'Den Hellige Ånd fra den Slagne Kristus!
Delfinskinds- og gedeskindsteltdugene. * .En sagde om disse, 'Jeg
plejede at være tilfreds med delfinskindet (simpelt ly), men nu er jeg under
Gedeskindet - og glædes over den skønhed der er arrangeret for dem, der er
tillagt retfærdighed i Kristi Retfærdighed. Hr. T.B. fra Holland, var specielt
interesseret i de fire teltduge. 'Dette er min åndelige historie. Jeg
lærte først Kristus at kende som et tilflugtssted fra stormen, så Hans blod som
Stedfortræder - vædderskindet; så Hans Retfærdighed til mig -gedeskindet;
og så den kongelige dragt - purpurrød, blå og karminrød; at vi bliver til
konger for Gud.'
Lysestagen med sit skaft af guld og grene: Kristus og Hans folk. Grenene
af samme længde, bevidnet på Titus' Triumfbue. Guds folk er alle lige foran
Ham.
Skuebrødet. Få vidste, hvorfor det blev kaldt 'skuebrød' Det er
'nærværsbrød,' - brød rakt til os fra Guds eget bord. Jeg er nysgerrig efter at
finde de mest vage ideer, og dem der har dem, er meget uvillige til at lade dem
blive kendt. Således med skuebrødet, såvel som størrelsen og formen af
Arken. En jøde udpegede for mig, at jeg skulle have haft bærestængerne til
Arken anbragt anderledes, så de stak lidt ud gennem forhænget, for at vise, at
Arken altid var der.
Vi talte om de tolv brød, skulle de stables ovenpå hinanden, eller lægges på
langs som opslåede telte? Han holdt på den første måde. 'Men hebræerne behøver det
ikke'. 'Nej'. 'Hvorfor så?' ' Vores rabbiner siger sådan.' 'Men der er en
indvending mod det, en stærk en. Jeg viste modellen i en hytte, og stillede
spørgsmålet til nogle skarpsindige gamle kvinder, om brødene skulle stables op,
eller lægges på den anden måde?' Med det samme sagde en af dem, ' ikke stablet
ovenpå hinanden.' Hvorfor?' 'De ville mugne, før ugen var omme.' 'Hvad siger du
til den gamle kones indvending'? 'Oh,' svarede jøden, 'hun er en vis kvinde.
Hun har for så vidt ret, men vor rabbiner kommer over det ved at fortælle, at
sølvgafler blev puttet mellem hvert brød, så der var en luftgennemstrømning!'
'Så er du lige så slem som katolikkerne, du lægger noget til det skrevne ord?'
Han havde intet svar, udover 'vores rabbiner tror, de havde myndighed til det.'
Røgelsealteret. En type ikke på bøn, men på hvad der gør bøn acceptabel.
(Åb.8) Kristus er Engle-budbringeren. Hans duftende røgelse, Hans blods
fortjeneste, på de fire horn. Læg på det alter, din lovsang, dine bønner alle
dine bægre koldt vand.
Forhænget, en dør, en dør som et gardin. Guds vej ud til os og vores vej
ind til Gud. Kristus, døren efter den flængedes. Da Han døde, flængedes forhænget
'fra øverst til nederst,' - Guds værk ikke menneskets.
Keruberne, hele historien i sig selv. Ordene 'udhamret form' = symbolsk
form. En type på den frelste.(1) De står på Arken, og deres fødder på
blodet. De kan ikke være engle. Ingen engel behøver blod.(2)De er forenet med Sonedækket.
Dét er ingen engel. Deres øjne ser delvis på blodet og delvis på hinanden.
Kopien af De To Tavler i Arken. Keruberne står på retfærdighed,
for blodet bekræfter den brudte lov. De To tavler = Kristi lydighed. Keruberne
ved porten til Paradis siger, 'I, Adam og Eva, må komme ind igen'. Nåde i
selve deres udvisningsøjeblik.
Akacietræsplankerne fastgjort i løsepengene af to tappe. Et fast greb, begge
hænder.
Hjørneplankerne, lige som hjørnestenen, en man kan snuble over, men
beregnet for helt andre ting, Måske ikke overlappende men en af dem rager frem.
Ringene; (2.Mos.26:24) en vanskelighed. 'De skal fordobles forneden
(parres sammen) og fordobles foroven (sættes sammen foroven)i den ene ring. Det
skal være ens for dem begge. De skal være sådan på grund af de to hjørner;
eller snarere tror jeg, skal de have tvillinger nedenunder. Dens top skal være
tvillinger som passer ind i den ene ring,' 'dens top' er planken i to hængsler.
De otteogfyrre planker Hvis der havde været niogfyrre, havde det været
syv gange syv, et fuldstændigt tal Men kirken er ikke komplet uden sit overhovede.
Han gør det til niogfyrre, syv gange syv. Skysøjlen over det hele dag og
nat. På hvilket som helst tidspunkt kunne præsten og levitten have lys nok til
at gå til hvilken som helst del af forgårdene, og skysøjlen ville syntes at
pege ned til hint alter!
Sådan er nogle af resultaterne af en tanke, men de blev udført ikke efterladt
ubrugt. For resten, at tage et emne som dette og tilegne sig alle detaljerne er
(1) en god øvelse for hukommelsen. (2) Det giver en selvtillid til at undervise
i det og anvende det. (3) Det får andre til at tro dig og modtage din
undervisning mere beredvilligt.
og én gang til, - hvis 'tanken' har været til Guds ære, og ikke blot en
behagelig øvelse for hukommelsen, så gælder velsignelsen: 'Det er rigtigt af
dig, at du har besluttet at bygge et hus for mit navn.'(2.Krøn.6:8)
1/16 model af tabernaklet lavet af P.J.
Widdison fra Abingdon
VANDRINGEN MED GUD SOM VIST I ÅBENBARINGSTELTET
'Kristus, det sande Åbenbaringstelt (Heb.8:2)
(Forslag til program for Perth Konferencen)
I. FORGÅRDENE
(1) KRISTUS, ADGANGSDØREN TIL ALT
HVAD VI BEHØVER FOR AT KOMME TIL GUD. Kristus, Døren (Forhænget) til Det
Hellige
Kristus, Døren (Forhænget) til Det Allerhelligste.
(2) Alteret. - Tilgivelsen vi behøver, findes her
I soning (3.Mos.17)og
Nåde (Ef.2)
Forkyndt (Ap.G.13) og
Erfaret (1.Joh.2)
(3) Bækkenet. - Hjertets renselse (Ap.G 15:9)
Daglig renselse (Joh.13).
Ved Ånden og Ordet (Ef.5:26)
'Rene Hænder.' 'Hellige Hænder'.
II. DET HELLIGE
(1) Skuebrødet. - Livet i
Kristus (Joh.6:35) Guds Brød.
Herrens Nadver (1.Kor 11:24)
Deltagere i Herrens Aftensmåltid (Joh.6)
(2) Lysestagen. - Lys i Kristus
Kristus og os omtalt som 'lys'
(Joh.8:12; Matt.5:14)
Givet i Evangeliet (2.Kor.4:4-6)
Vor vandring i det (1.Joh1:7)
(3) Det gyldne Alter. - Tilbedelse i Kristus.
Kristus, som beder forbøn (Heb.7)
Bøn sendt gennem Ham (Åb.8) Lovsang og Tak gennem Ham (Heb.13:15)
III. DET ALLERHELLIGSTE
Hellighed og Herlighed bag forhænget
(1) Arken. - Kristi Person
(Kol.2:3).
I at gøre Sin Faders vilje. 'Loven i Hans hjerte' .De to tavler (Salme 40).
I sin forsonende lidelse indtil døden.
Blodet stænket der.(Rom.3:25).
(2)Keruberne på Arken forenet med den.
Forening med Kristus så vel som hvile i Hans person,
lydighed og blod.
(3) Keruberne med ansigterne mod hinanden.
Broderlig kærlighed og fællesskab (1.Joh.1:7).
(4) Skyen af Herlighed mellem keruberne.
Gud i fuldt fællesskab med sine frelste
og de med Ham, og Gud boende iblandt
dem (Åb.21:3)
(5) Paradis således mere end genskabt; det flammende sværd
stukket i skeden; keruberne i Paradis; Livets Træ
nået.
(6) Mannakrukken og Arons stav.
Reminiscenser fra gamle dage- af Guds veje med os i fortiden -
'Jordelivets dage i Himlen!'
Oversat efter Andrew Bonar: "Historien om en model af Tabernaklet,1879
* o.a: A. Bonar citerer her en forfatters lange indviklede redegørelse for engelsk mål, vægt og mønt. Jeg har valgt at forenkle forklaringen, da jeg ikke kan omregne til nutidige danske pengebeløb. Hovedsagen er også at se, at jernets værdi stiger med forarbejdningsgraden.
** o.a: En enkelt sætning er udeladt, da den henviser til forskellige engelske bibeludgaver, hvilket ikke rigtig giver mening på dansk.