Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens

Herrens brødre

af Andrew Bonar

 

For ikke engang Hans brødre troede på Ham (Joh 7:5)

 

Vi kender navnene på fire af Herrens brødre: Jakob, Simon, Joses, Judas (Mark 6:3). Der synes at have været en stor familie. Det har været en ide hos nogen (som stammer fra papistisk lære) at disse kun var slægtninge, ikke brødre i den sande betydning af ordet. Men det ord der er brugt og forbindelsen viser, at familierelationerne er underforståede. I denne familie blev Kristus opdraget. Han var den ældste. De brød sig ikke meget om Ham og behandlede Ham med meget lidt respekt. Det lyder overraskende, men jeg tror, vi hele tiden kan spore dette i Kristi gerning. Da de sagde til Ham (Joh 7:3) ‘ Tag herfra og gå til Judæa‘ spottede de Ham. Sikke en byrde af sorg der blev lagt på Kristus fra den kant. Ingen sympati hjemme! Og igen, hvilke bønner må det ikke have født i Ham. Du som har uomvendte venner hjemme, beder du som Jesus gjorde? Disse brødre må have skadet Kristi sag meget. ‘De kender Ham godt hjemmefra og tror ikke på Hans påstande!’ Sikke et ansvar de har taget på sig, og sikke en forfærdelig skyld de havde! Hvis der er nogen i en familie, der er gudfrygtige, som lever for Kristus, og du ikke vil anerkende dem, siger vi til dig, sikke en skyld du har!
Men vi har bevis her, hvorpå der ikke er nogen grund til at tvivle, at efter Kristi opstandelse skete der en forandring. Den Jakob, der er nævnt i Apostlenes Gerninger 15:13 og den Judas, som skrev brevet, var Vor Herres brødre. Da de et hundrede og tyve disciple var samlet i rummet ovenpå, se, der kommer Maria, Vor Herres mor, og hvem er det, der er med hende? Jakob og Joses, Simon og Judas, for der bliver sagt‘ med Hans brødre’. Det ser derfor ud til at alle Kristi brødre og søstre blev forandrede efter Hans opstandelse. Vi indskærper dette overfor medlemmer af familier, hvor der er nogen, der ikke er frelste. Herren har ofte holdt et familieoverhoved eller medlemmer af en familie i bøn, og svaret kom ikke før efter deres død. Se til at leve sådan at dit liv vil tale, efter du er død. Helligånden kan omvende de mest usandsynlige hjerter. Disse brødre holdt stand overfor Kristi bønner, Hans mirakler, Hans prædikener, Hans ord. Alt var forgæves. Man kunne have sagt ‘ Der er ikke håb for sådanne mænd’. Men det var der; og to af dem blev de mest eminente helgener. Nogle holder stand over for lange forbønner. Sikke en begyndelse Jakob og Judas fik!’ Mange af de sidste skal blive de første og de første de sidste’.
Men lad os ikke lade de, der ikke er frelst, vente. Det er ikke sandsynligt, at du vil blive omvendt på dit dødsleje. Hvis du bliver omvendt, sker det i dit liv, så du kan leve for Kristus bagefter. Vend dig til Ham nu.

Oversat efter Andrew Bonar: “The Brethren of the Lord”

tilbage til indholdsfortegnelsen

Tilbage til hovedsiden