Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens

Faderens kærlighed

Af Andrew Bonar

"For Jeg er ikke kommet ned fra himlen for at gøre Min egen vilje, mens Hans vilje som har sendt Mig. Og Hans vilje er, at Jeg ikke skal miste noget af alt det, Han har givet Mig, men oprejse det på den yderste dag. For Min Faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på Ham, skal have evigt liv, og Jeg skal oprejse ham på den yderste dag.
Joh. 6: 38-40

Ingen af evangelisterne eller apostlene taler så meget om Faderen som Johannes, som kendte mest til Hans Søn Jesus Kristus og lænede sig op ad Hans bryst. Grunden er, at Johannes følte at Faderen og Sønnens sind var det samme - fuldstændig det samme. Han blev derfor optaget af det samme emne, da han beskrev Faderens kærlighed.
Det er bemærkelsesværdigt, at det er denne apostel, som beretter, hvad Jesus afslørede angående Faderen, og hvordan Jesus glædede sig over at vise sine disciple hen til Ham. Således viser han i sammenhængen, vers 37, at Jesus gik ind i sig selv, når Hans sjæl var bedrøvet over menneskers forstokkede vantro. På det tidspunkt, hvor Jesus ikke kunne finde nogen opmuntring fra mændene omkring sig, vendte Han for et glædeligt øjeblik tilbage til sin Faders kærlighed. 'Alt, hvad Faderen giver Mig, skal komme til Mig!' Han bader sin sjæl i den evige kærligheds dybder. Han ser ud over dem, der er givet Ham - Abel, og de hellige fra hans tid - Abraham, og hans trofaste flok - Peter, Johannes, Maria, Lydia - de få i Sardes - sjælene under alteret - og, som Han ser ud over dem, ser Han Sin Faders kærlighed skinne fra hver eneste, for disse er Hans Faders gave; og straks strømmer Hans egen kærlighed ud over alle, der står ved siden af. Hans egen kærlighed springer frem, når Han i samme øjeblik råber, 'og den der kommer til Mig, vil Jeg aldrig vise bort.' Det syntes, som om Han i den time tænkte på fremtiden. Han så, da han ytrede ordene, 'alt, hvad Faderen giver Mig', hvordan mennesket ville være tilbøjeligt til at tage denne henvisning til Faderens kærlighed som en antydning af en forskel mellem Faderens og Sønnens nåde. Han så, at mange ville sige, at Jesus dæmpede det håb, der opstod i den synder, der kom, når han sagde 'Alt, hvad Faderen giver mig,' og derfor kastede han straks det andet kærlighedsreb ud, ' og den der kommer til Mig, vil Jeg aldrig vise bort.' Så stor er Faderens kærlighed til Mig og fortabte mennesker, at der helt sikkert vil være sjæle der kommer til Mig; og så stor er Min kærlighed og også Hans kærlighed, at ingen der kommer på nogen måde skal vises bort.
Kære brødre, hvis sneen aldrig havde ligget på Libanons toppe, ville Jordan aldrig være fuld eller løbe over. Der ville ikke være nogen Frelsers nåde, som mennesket kunne kende eller føle, hvis Faderen ikke 'havde elsket verden således,' at Han gav os Sin enbårne. Dog er der ofte næret mistro til Faderens kærlighed, eller den er blevet glemt, skønt han er kildevældet, og alle nådesstrømmene har deres udspring i Ham. 'Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes Fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skygge.' (Jakob 1:17). Oh brødre, vi skulle elske Ham, som Jesus gjorde. Kom og se, hvilke vidunderlige grunde, der er til, at vi skulle gøre sådan.

1. Faderens forbløffende kærlighed viser sig i, at Han sparede denne syndige verden, skønt Han ikke sparede de engle, der syndede. - I ved, at Faderen arrangerer, påtænker, og dekreterer - det er Ham, der bestemmer og fastsætter, lige meget hvad der skal ske. Nu har Han i den evighed, der er gået, haft denne faldne verdens sag til overvejelse. Han kunne have dekreteret omgående forbandelse, så snart synd blev begået af mennesker. For synd fortjener ikke bare evig, men også omgående forbandelse; og Han havde set rigtigt i at beslutte det med de engle, som skulle forlade 'deres første bolig'. Men det golde figentræ blev sparet - denne til overmål skyldige verden modtog en nådens dag. Den blev selve scenen for udfoldelsen af tålmodighed; så vor tekst udstiller for os Guds Søn som vandrede i en verden, der var blevet sparet og gravet om rødderne på dens golde træer. 'Deri består kærligheden!' For at spare hele denne verden for en tid, var hvad det indebar at udholde menneskets oprørskhed og menneskets uophørlige provokationer, for i det mindste seks tusind år. Det var ensbetydende med, at Faderen sagde 'Se! Jeg vil finde mig i at udholde menneskets frafald - at tillade ham at provokere Min herlighed for øjnene af Mig - at virre med hovedet og sige 'kan han se gennem den mørke sky?' - at kaste mudder og selv helvedes snavs op på min rene hvide trone- ja, at sigte efter 'at udviske kærligheden i Mit eget hjerte, og endda angribe Mit eget væsen!' Oh, krævede det ikke uudsigelig kærlighed, før dette kunne besluttes! Denne skyldige verdens nådesdag er det mest vidunderlige bevis på Jahvehs kærligheds dybder. Og, du onde og dovne tjener, som siger, 'Han er en streng mand, skal blive gjort til skamme for evigt. Faderen behøver ikke gøre mere end at pege på dette tidsrum af ufortjent tålmodighed. I taler om nåde; og nogen af jer siger, Han kunne ikke være nådens Gud, hvis så mange sjæle skulle gå tabt; men allerede Hans behandling af jer har vist Hans nåde. Din nådes dag beviser, at Han er en nådens Gud. Oh menneske, indse det, før I samles foran Dommerens Sæde; for dit forsvar, trukket på Hans nåde, er allerede afvist. 'Hvad vil I gøre på straffens dag?' I misbruger jeres dag - I sætter jer ned for at spise og drikke og rejser jer for at danse - I danser foran jeres guldkalv - og beklager jer så over en tålmodig Gud, fordi Hans nåde kun bærer over med jer en livstid, og ikke vil se gennem fingre med jeres synd hele evigheden!

II. Faderens forbløffende kærlighed viser sig i at vælge nogen fra denne skyldige verden, som helt sikkert skulle være til pris for Hans herlighed - Vor tekst refererer til dette i udtrykket, 'alt hvad Faderen har givet mig.' Og ligeledes andre gange - 'Du gav dem til Mig;' og 'det Du har givet Mig; 'I sin gode vilje forudbestemte Han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus, til lov og pris for sin nådes herlighed, som Han har skænket os i Sin enbårne Søn.' Ef 1:5-6.
Nuvel, der var et kærlighedsmysterium i denne udvælgelse. Det ligger i det faktum, at var det ikke for denne beslutning yderligere, ville ingen, når alt kommer til alt være blevet frelst. At give mennesker fuld frihed til at komme og blive frelst er i sandhed kærlighed. At udvirke og fremskaffe en løsesum for alle som kommer, lige meget hvem de er, er endnu større kærlighed. Men kærligheden kan nå en højde større end den - langt større end den. Den er nået uendeligt meget højere, for den havde besluttet at tiltrække mange mange tusinde til sig, som ellers slet ikke ville være kommet. Herren så, kære brødre, at slet ingen i denne verden ville være kommet - ikke ét skibbruddent menneske ville nogen sinde svømme ind til kysten, for han hadede kysten mere end selve bølgerne der slog imod ham. Ingen morder ville have krydset tærskelen til tilflugtsbyen; han ville hellere dvæle på den åbne slette og risikere hævnerens slag. Ingen skyldner ville have nedladt sig til at godkende betalingen - ingen fange til at modtage løsepengene, endda selvom det hele var gratis - selv om Gud selv havde opfordret ham til det - selv om helvede var bag ham og himlen foran ham.
Verdens fordærv var langt dybere end vor fatteevne. Jorden var en åben grav; og hvert menneske hadede sin Gud. Det var med henvisning til hvad Han så af denne skrækkelige fjendtlighed, at Jesus i vemodig medfølelse sagde, 'Ingen kan komme til Mig, hvis ikke Faderen som har sendt Mig, drager ham.' Joh. 6:44. De er så fuldstændig fordærvede, de er så forelskede i deres lyster, deres kraft til at trække spandevis af glæde op af ugudeligt oprør eller af intens optagethed af livets lovlige beskæftigelser. De skjuler sig mellem havens træer ved den første lyd af Herrens stemme, selv når han kommer med nåde på læberne og gode hensigter over for menneskene i sit hjerte.
Oh brødre, at være i stand til at elske nogen af sådan en race vidner om et sært og mystisk kærlighedsdyb i Gud Faderen. Og Han fæstnede Sin kærlighed på mange af disse; Han gjorde det gratis, og Han gjorde det beslutsomt. Så bevidst, afgjort, besluttet var denne Faderens evige kærlighed, at den gjorde succesen sikker i hvert eneste tilfælde, den var fæstnet på. Det var sådan en kærlighed, at dens planer og formål implicerede hele Guddommen. Ånden måtte gå ud og tiltrække, Sønnen gå frem og dø. Dette var Faderens plan! Oh hvilke forbavsende kærlighed er der ikke her! Hvilke tanker er der ikke i Hans hjerte om os! Han vil ikke opgive planen om at lade nogen af vores faldne race stå rundt om sin trone.
1. Ængstelige sjæle! En Gud, der helt sikkert har ville gøre dette fra al evighed, er en uendelig nådig Gud. Hvilket bryst at læne sig op af, hvilken anledning til at komme nær! Bekræfter det jer ikke i troen på erklæringen:, 'Den, som kommer til Mig vil Jeg aldrig vise bort!' Han som sørger for at sikre sig, at mange vil komme, er en der på ingen måde vil afvise nogen, der kommer!
2. Sjæle, der ikke er vakt! Der er intet i Guds karakter, som kan forklare jeres behandling af Ham; - der er intet i Ham eller Hans veje, som kan undskylde jeres had. Der er jeres egne sjæles frygtelige fordærv, der alene kan forklare jeres absolutte gudløshed. Det er jeres eget ansvar! Dit hjerte kan være lige så bedragerisk, som det er ondt, så du derfor ikke tror på din egen jammerlige tilstand af fjendskab, men Herren har via Sønnens læber sagt om alle, der således gør modstand mod Ham, 'I har hadet mig uden grund!'

III: Faderens forbløffende kærlighed viser sig i, at Han giver Kristus som synderens vej til frelse. - Det er Ham, som lavede en ny og levende vej for en synders tilbagevenden. 'For min faders vilje er at enhver som ser Sønnen og tror på Ham, skal have evigt liv, og Jeg skal oprejse ham på den yderste dag;' vers 40. 'For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på Ham ikke skal fortabes;' Joh. 3:16. Og ligeså det navn, der er givet ham i 2. Kor.1:3 'Barmhjertighedens Fader;' og i Rom 8:32, 'Han, som ikke sparede sin egen søn.'
Havde han en enkelt gang fået én stråle af det utilgængelige lys til at skyde ned fra himlen for at lære os om vor formørkede tilstand - havde han vist os én krone, som bæres i himlen, eller én triumferende palme - havde han gjort os i stand til at høre én tone af den himmelske melodi - ville alt dette have efterladt os uden undskyldninger, hvis vi ikke altid derefter havde higet efter de himmelske ting. Men Han tog den bedste gave blandt alle Sine skatte; nej, han tog Sønnen som var i Hans bryst, og gav Ham til menneskene. Englene så det blive gjort, og sang begejstret, 'I dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren!' og alle mennesker, der havde øjnene salvede svarede, mens de betragtede det, 'Et barn er født os, en søn er givet os!' Det er med denne målestok du skal måle havets dyb. Det er med dette faktum, at du skal prøve at måle Faderens uransagelige kærlighed. Du prøver dine medskabningers kærlighed ud fra de ofre, de yder for dig. Du bedømmer Abrahams kærlighed til Gud ud fra hans ofring af Isak. Bedøm nu Faderens kærlighed ved at give sin Søn.
Det var Faderen, der sagde 'Jeg kan ikke opgive min lov og hellighed, for det ville være at give afkald på at være Gud. Jeg kan ikke skjule min retfærdighed og slække på dens krav; for det ville ødelægge alle. Jeg kan ikke lægge byrden på mine engle, for de kunne ikke tåle det én time. Jeg kan ikke overlade det til mennesket; for så ville ingen af dem nogen sinde stå foran Mig. Men dette er min vilje. Vågn oh sværd, mod Min hyrde, lad mennesket blive dyppet i blodet af den Almægtiges lige!' Han ikke bare gav Ham, men gav Ham i stedet for den skyldige. - 'Som retfærdig led Han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud.'
Oh brødre, Faderen bestemte at al frelse skulle findes i Sønnen. Han undlod omhyggeligt at efterlade nogen detaljer ved frelsen, som vi skulle udføre. Faderen var ham som sørgede for at lægge vor freds straf på en anden - ingen forsonende lidelse for os at udholde - ikke ét forsonende skrig for os at udråbe. Derfor, 'var det Herrens vilje at knuse Ham; Han bragte Ham som skyldoffer' Es.53:10; og Han gjorde det med sådan en ro, en så afgjort kærlighed, at Hans elskede Søns appel til Ham, 'Min Fader, hvis det er muligt, at dette bæger går Mig forbi,' kun tjente til at vise Hans for lang tid siden besluttede og uforanderlige plan.
Han havde besluttet, at Han skulle have børn og sønner blandt mennesker; men Han havde yderligere besluttet, at måden de skulle blive Hans børn og sønner på, skulle udtrykke Hans kærlighed. Det skulle være gratis; de skulle komme til Ham fra fjerne lande 'i en bærestol beklædt med kærlighed.' Alt hvad Han bad dem om, var at de skulle stige op i bærestolen og blive båret hjem, for så mange som modtog Jesus kunne straks modtage Guds sønners privilegier.' Se hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn,' 1. Joh 3:1, men lige så forbløffende er det, at vi skulle blive sønner på en så gratis måde. Det koster Jesus alt; det koster os intet. Hver eneste dråbe fra vredesskålen falder på Jesus, og ikke engang bundfaldet er tilbage. Enhver pil, som behøvedes til at udtrykke Herrens had til synd og til at forsvare hans lov, synker i Jesu hjerte, og bliver rettet mod ham af Faderens hånd! Alle straffe bliver pålagt Ham; al lydighed bliver udført af Ham; og alt dette bliver gjort i overensstemmelse med, og med præcis opfyldelse af Faderens hensigt med kærligheden til os. Det er netop Faderens tanker rettet mod os, som bliver bragt ud i livet. Nuvel brødre, ved at Faderen har givet os denne vej og garanti for at komme til Ham, viser Han Sin kærlighed endnu mere ved at holde jer fast på nødvendigheden af at tage denne ene vej, denne eneste garanti. 'Enhver som har hørt og lært af Faderen kommer til Mig,' Joh 6:45, sagde Jesus; og 'ingen kommer til Faderen uden ved Mig.' 14:6. I er henvist til nødvendigheden af at blive frelst af gratis nåde. Der står skrevet: 'Ham har Faderen, Gud selv sat sit segl på;' 6:27. Han har fået Jesus til at være jeres Josef; han har givet ham sin kongelige signetring. Når I råber for at få brød, siger han til alle, 'Gå til Josef;' 1.Mos 41:55. Jesus havde Faderens segl. Oh, med sådan en garanti, og ved at gå til en hvis kærlighed har planlagt denne vej, en hvis bryst er fyldt med rolig, afgjort, evig kærlighed, kan I så tøve med jeres pligt? Kan I tøve med vejen til sikkerhed? Intet andet end fjendskab for dit vedkommende og dybt rodfæstet modvilje, kan tages til indtægt for din tilfredse hvilen uden at tage Faderens gave i besiddelse. Hvad vil du vove at sige, at Faderen burde have givet? Se hvad han allerede har givet uden krav til din part. Hvis du går fortabt, er din vanskæbne din egen skyld. Vil jeres blasfemiske læber nogensinde give Gud skylden for jeres fordømmelse? Oh, fald ind i Hans nådes plan! Den plan sådan en Gud foreslår, skal være en som er værdig til sådan en synders øjeblikkelige godkendelse. Og øjeblikkelig godkendelse er den eneste måde, på hvilken sådan en synder kan vise en tilbørlig fornemmelse af Guds gratis nåde.
I som allerede tror, husk på at det er Faderen I skylder al jeres fred og glæde og velsignede forsikring om evigt liv. Engang var I langt borte, og engang var det eneste I var ængstelige for at finde Hans nåde. Men Han viste jeres ængstelige sjæle Sin nådes økonomi - Han fik jer til at drikke af sine levende vande for intet, Han lagde sin sikkerhed frem for jeres øjne, og I blev i stand til at se, at der ikke var noget tilbage, I skulle fuldføre. Faderens plan var så nådig, så ved at se Sønnen, så I en fuldbragt frelse. Oh, pris straks 'Ham som sidder på tronen og Lammet' i evighed.

IV. Faderens forbløffende kærlighed viser sig i, at han åbenbarer sig selv for os.. Han gør sig ikke blot kendt gennem en tolk, men han gør sig selv kendt. Han giver os, så at sige, midlerne til at søge og efterprøve Hans hjerte, så vi kan være helt sikre på hans helhjertethed mod os, og så hans mageløse karakter kan drage sjæle til sig.
Han gør dette gennem Kristi legemliggørelse. For vi får at vide i vores tekst, 'For jeg er ikke kommet ned fra himlen for at gøre min egen vilje, mens Hans vilje som har sendt Mig,' det vil sige, ikke for at udøve noget af Min egen vilje som et menneske, men som menneske at fremvise og gøre Faderens vilje. Alt derfor, som er i Kristus, udtrykker også Faderens sind. 'Jeg er i Faderen, og Faderen er i Mig;' Joh 14:10. 'Den, der har set Mig, har set Faderen.' Joh 14:9.
Oh brødre, der er en mangfoldighed af kærlighed i Hans åbenbaring af Faderen for os. Det er ikke blot, at vore mistænksomme hjerter aldrig ville være faldet helt til ro, hvis vi ikke også havde kendt Faderen; men det giver os en indsigt i Hans villighed til at komme ned til os på enhver måde, som mere fuldt kan drage os, eller mere sandsynligt kan få os til at elske 'Herren vor Gud med hele vort hjerte, og med hele vores sjæl og hele vores sind, og hele vores styrke.' Heri synes Han at komme ud af sit 'uransagelige lys,' så Han kan blive kendt for Sine faldne skabninger. Det er ligesom at ydmyge sig; det er Faderen der kommer ned til os. Hvis Salomon, for at få en modbydelig spedalsks tillid, var kommet frem i al sin pragt, i sin kongelige klædning, og med sit gyldne scepter, så ville hele landet have runget af historien om hans venlighed, der steg ned. Og det er intet mindre end, hvad vor Gud har gjort. Han er kommet frem, så vi kunne kende Ham. Han har taget menneskelighedens klædning på, hvori Han bedst ville kunne ses af vort menneskelige øje, og Han har vist sig selv i al Sin nåde og tiltrækkende kærlighed til en falden verden.
Heri er kærlighed! Faderen vil gå til det yderste for at trække Dig op af helvede. Som den græske mor, som ved sin sang trak sit egenrådige barn væk fra kanten af en forfærdelige skrænt, og bragte det til sit sikre bryst; sådan vil Herren ved fremlæggelsen af Sin uendeligt herlige og nåderige natur, trække dig væk fra din synd. Han vil for dine afgudsdyrkende og utro øjne vise et syn mere attraktivt, end hvad verden i dens mest milde former kan fremskaffe. Han vil holde dig tilbage fra helvede, oh synder, ved at vise Sig for dig som helt igennem elskværdig! Oh, hvor dybt er ikke dit fordærv! Hvor stærkt er ikke dit fjendskab! Hvor uindtagelig er ikke din forhærdelse! Du hader Gud, efter at have set Ham åbenbaret i Jesus! Enhver fremstilling af storhed, blandet med Jesus nåde var også en åbenbaring af Faderen! Enhver fremlæggelse af udholdenhed, tålmodighed og bedrøvet kærlighed - hver gang Jesus gik bort for at græde på hemmelige steder over menneskers stolthed, var det også Faderens følelse. Da Jesus så Jerusalem og græd over den, oh da var der en øm medfølelse, som netop kaldte et billede frem af Faderens længselsfulde medlidenhed - som hvis Faderen selv var kommet frem fra 'det uransagelige lys' og havde talt i påhør og påsyn af mennesker, 'Skulle jeg kunne prisgive dig Efraim, skulle jeg opgive dig Israel? Skulle jeg prisgive dig som Admah? Skulle jeg gøre dig som Sebojim?' Ej heller er det mindre end Faderens vilje, når Jesus råber i jeres ører, 'Den som kommer til Mig, vil Jeg aldrig vise bort.' Det er Faderens vilje, som har sendt Ham. Som om Han vidste, at du kunne finde på at sige, når du hørte, at det er sikkert, at alle skal komme, som er givet til Kristus, Åh, så måske selv om jeg skulle komme, ville jeg ikke være velkommen, 'så siger Frelseren og Faderen taler ved hans læber, 'den der kommer, vil Jeg aldrig vise bort.' Du vil aldrig blive afvist, hvis du kommer - aldrig af den grund at du var en for stor synder - aldrig af den grund at selvom du kom, var du ikke givet til Kristus. 'Du vil aldrig blive vist bort.' Ethvert spørgsmål om Faderens hemmelige planer, eller Faderens akkurate viden forud om, hvem der er Hans egne - ethvert spørgsmål af denne art skal du ikke tænke på. Det er venner, som bliver bekendtgjort med et andet hjertes hemmeligheder; det er ikke fremmede. I må komme på styrken af den garanti alene; og så vil du blive en ven eller et barn af Hans familie, og aldrig blive vist bort.

V: Faderens forbløffende kærlighed viser sig i at fastsætte den evige belønning for løskøbte syndere. - Vor tekst siger, 'For Jeg er ikke kommet ned fra himlen for at gøre Min egen vilje,' og 'Faderens vilje er, at Jeg ikke skal miste noget af alt det, Han har givet Mig, men oprejse det på den yderste dag; Joh. 6:39. Derfor siger Jesus, 'og Jeg skal oprejse ham på den yderste dag;' vers 40. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan Faderen glæder sig over at ære Sønnen, mens Han bærer vor natur. Det er om Ham i vor natur, nej, i handlingen at bære vore synder væk, på sin person, ligesom syndebukken, at der er skrevet, 'derfor elsker Faderen Mig, fordi jeg sætter mit liv til for at få det tilbage.' Joh. 10:17. Det er i vor natur, at Han skal dømme og for Ham skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge bekende, når Han kommer, klædt i vor natur, mens Han bærer herredømmet over denne jords mange kroner. Så kærlighed til Ham i vor natur er kærlighed til os. Så brødre, læs heri Faderens kærlighed til vores race. Han tager vor natur, i Jesu person, ind i sit tætteste nærvær; Han spreder rundt om den, i Jesu person, Sine klareste stråler; Han placerer den på sin højre side i majestæt. Men yderligere er det skrevet her, at de troendes oprejsning ved de retfærdiges opstandelse er bestemt af Faderen - 'at Han skal oprejse dem på den yderste dag.' Det var Ham, som påtænkte den herlige triumf over døden, som troende vinder på opstandelsens morgen. Det er Ham, som har planlagt, at de skulle leve og regere med Kristus, salige og hellige, børn af den første opstandelse og aldrig genstande for den anden død. Det er ham, som velsigner dem; for Kongen skal sige, 'kom, I som er min Faders velsignede;' Mat 25:34. Det er ham, som skænker kongedømmet til dem; 'ligesom min Fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer;' Luk 22:29. Det er ham, som giver den magt over folkene; for Kristus siger idet han giver sin magt 'ligesom jeg har fået magt til det af min Fader.' Åb 2:28. Det er Faderen, der viser dem Kristi herlighed; Joh 17:24. Det er i Faderens hus, de bor - Hans mange boliger; Joh 14:2. Og ligesom Jesus gik til Faderen, gør de også; for de er 'hvor Han er,' i umiddelbar nærhed af Faderen.
Således brødre, bærer ethvert tegn på kærlighed i det velsignede kongerige præg af Faderens nåde. Enhver glorie dér funkler af Faderens kærlighed. Oh hvilken kærlighedens Gud er vores Gud ikke. Og det er til Hans bryst, synderen vender tilbage. Søde og velsignede håb! at være nær Ham, at lodde dybderne i Hans hjerte - at have adgang i vor natur gennem Jesus til Hans bryst- og derfor være i stand til at udøse vores hjerte for Ham, og føle Ham udøse sit hjerte for os.
Dette er evigt liv.
Et Guds barn spurgte engang, grublende over ordene - 'hvor vogter du din hjord, hvor holder du hvil ved middagstid' - hvor dette hvilested kunne tænkes at være? En sagde, 'i Jesus.' Men en anden svarede 'det er i selve Faderens favn'. Og dette er sandelig den troendes dybeste hvile. 'Takket være Ham tror vi på Gud,' 1. Peter 1:21, det vil sige Faderen, og 'vi kommer til Gud ved Ham;' Heb 7:25. Det er dit hvilested, troende. Det er det inderste lønkammer - teltets hemmelighed. Det er det sted, der er længst væk fra verden, langt borte fra dens nydelser, glæder, fortjenester, bestræbelser. ' Elsk ikke verden og heller ikke det, der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham;' 1. Joh 2:15. 'Kære børn: I kender Faderen;' vers 13. Oh elskede, før jeg slutter, lad mig en gang mere kaste kærlighedens reb ud for at fange de oprørske iblandt jer. Denne Gud er vores Gud. Det er Ham, der forsikrer Jer om Sit ønske om jeres frelse, 'skulle Jeg ønske den uretfærdiges død? siger Gud Herren. Skal han ikke bevare livet, når han vender om fra sine handlinger?' Du er ormen, der prøvede at kravle op på hans trone, og sidde ned som ophøjet, og endnu har Han ikke knust dig! Dit bryst er sædet for frygtelig synd, had til den hellige ene, mørke mistanker og Hans oprigtighed, dristige planer om selvforherligelse, selviske arrangementer af flygtig fornøjelse, ugudelige fantasier, sanseligt, jordisk, djævelsk begær. Og alligevel sørger vor Gud, selve Faderen over dig. Han bebrejder ikke sig selv din skibbrudne degradering; for tværtimod har Han ved hvert trin, lagt forhindringer for din vej til helvede. Han sørger over dig; 'Oh Israel, du har ødelagt dig selv, men hos Mig er din hjælp at finde!'(o.a. Den danske bibeloversættelse af Hos 13:9 lyder:'Ødelæggelsen kommer over dig, Israel. Hvem kommer dig til hjælp?') Han elskede Jesus, fordi Han døde og genopstod,'(Joh 10:17), fordi det åbnede kærlighedens kanal; og gav frit løb for Hans kærlighed til menneskene. Kom blot tæt på og se dette ocean. Det er det samme ocean af kærlighed, som ses, når du ser på den døende Frelser, men det er det samme ocean set fra en anden synsvinkel, og hvad kan overgå kraften af den appel, som Gud hermed retter til dig, når han erklærer, 'det er ikke Sønnens kærlighed alene, men Guddommens gratis, evige kærlighed, som ikke kan købes!' Det er Faderen, der lægger Jesus ned som en hjørnesten og råber til en ligeglad verden, 'Se i Zion lægger jeg en grundsten, en prøvet sten. Det er en kostbar hjørnesten, der lægges.' Det er Faderen der kalder og inviterer 'Se Min tjener, Ham støtter Jeg, Min udvalgte, i Ham har Jeg fundet velbehag!' Det er Faderen, som peger på korset og råber til hele jorden, 'det er Mig, kun Mig, der sletter dine overtrædelser, for Min egen skyld husker jeg ikke på dine synder.' Det er Faderens vilje, og Kristus selv er budbringeren, der forkynder det til en fortabt verden, 'For Min Faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på Ham, skal have evigt liv!'

Oversat efter Andrew Bonar: 'The Love of the Father'.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Tilbage til hovedsiden