Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens

 

Bibelhjælp: Hvad kan jeg læse når jeg er misundelig:

 

Galaterbrevet 5:25-26: Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.

Salme 37:1-7:

Far ikke op over forbryderne,
vær ikke misundelig på dem, der øver uret,
for de visner hurtigt som græsset
og tørrer ud som de grønne vækster.
Stol på Herren, og gør det gode,
så kan du bo trygt i landet.
Find din glæde i Herren,
så giver Han dig, hvad dit hjerte ønsker.
Overgiv din vej til Herren,
stol på Ham, så griber Han ind;
Han lader din ret bryde frem som lyset
og din retfærdighed som den klare dag.
Vær stille over for Herren,
vent på Ham;
far ikke op over den, der har lykken med sig
og får sine planer gennemført.

Jakobs Brev 3:13-18: Hvem af jer er vís og forstandig? Han skal vise det i gerning ved et ordentligt liv med den vises sagtmodighed. Men hvis jeres hjerte rummer bitter misundelse og selvhævdelse, så lad være med at prale og lyve sandheden noget på. Den visdom kommer ikke fra oven, den er jordisk, sjælelig og dæmonisk. For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt. Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. Retfærdighed er en frugt af det, der sås i fred, og den tilfalder dem, der stifter fred.

Romerbrevet 13:13: Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse

 

Markusevangeliet 7:21-23: For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.«

 

1. Peters Brev 2:1-2: Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse og som nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse

Tilbage til ”Bibelhjælp”