Opdateret d. 7.9.2003 Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej
Troens Vej
Død, dom , Det evige Liv
Andrew Bonar på dansk
Kristus har nøglerne til døden, og det er Ham, der åbner porten og lukker os ind i den usynlige verden. Så Hans ansigt vil være det første, vi ser der - et velkendt ansigt.
(18. september 1849) Denne morgen tidligt var jeg vågnet og så ud. Klokken var omkring fire. Morgenstjernen skinnede lige fremfor vort vindue. En del af vinduet var sløret af frost, den anden klar, og gennem den klare del skinnede stjernen på det skønneste. Jeg tænkte på Kristi ord, 'den lysende morgenstjerne' (Åb 22:16). Kristus er alt dette for mig i denne verden indtil daggry. Jeg faldt i søvn, og da jeg vågnede næste gang, skinnede solen ind i mit værelse. Skal det ikke være således ved opstandelsen? Vore utydelige indtryk af Kristus er fortid, og nu er Han retfærdighedens Sol.
Når Gud har tørret hver tåre af vore øjne, skal vi se Hans forsyn meget klart.
Når Jesus fortæller os om herligheden og skønheden af Det ny Jerusalem, for ikke at vi skulle tænke, at det var umuligt, at fødder som vore nogen sinde skulle træde i gaderne af guld, eller hænder som vore plukke af livets træs frugter eller læber nogensinde smage vandet fra den klare flod, så siger Han, Johannes skriv: 'Disse ord er troværdige og sande.'
Er du nu mere end
nogensinde ked af din egen retfærdighed - af selvet, som i sandhed er et
mangehovedet uhyre - af dine medmennesker og fordærvet? 'Venter du da ikke på
og fremskynder du ikke Guds dags komme'? Du og jeg skal da fremstå i vor
Forløsers skønhed, alle fuldkomne, uden pletter, uden fejl, uden rynker, hvide
og rene, i fint linned, i vævede dragter, ligesom Jesus. Vil du kunne
kende mig den dag? Vil du kunne kende dig selv?
At falde i Den Levende Guds hænder er at blive knust mellem Almagtens
møllestene.
Hvis Satan var farlig, dengang Paulus skrev sine epistler, hvor meget mere
farlig er han ikke nu, hvor han har fået så meget mere erfaring?
De, der vil synge højest i Himmelen vil være de, som på jorden led mest
legemligt. Vi ynker dem nu, men til den tid vil vi nærmest misunde dem.
Tænk på Herren mens du kan, og Han vil tænke på dig, når du ikke kan.
Vi har mere at gøre med den
verden, som kommer, end med denne
At dø er blot mere af Kristus
Mennesket, som ser Kristus i livet er sikker på at se Ham i dødsskyggens dal
Ret få af Guds folk har haft triumferende dødslejer. Man triumferer ikke, når man falder i søvn, og det er , hvad døden er, at falde isøvn. Vi skulle leve sådan, at vi er parate hver dag. Hvis du skulle hen og besøge en kristen ven, og tjeneren sagde: 'Åh, han er gået bort!' ville du så føle, at du næsten misundte ham? Lever du sådan, at den eneste forskel, som døden ville gøre, kunne få dig til at sige var:' Vel, mit følgeskab med med Herren vil blive tættere, men jeg har fulgtes med Ham hver dag?' Da Elias fik at vide, at han skulle tages op, fortsatte han sit almindelige arbejde og besøgte profeternes skole. Han tilbragte ikke dagen i bøn eller i nogen særlig forberedelse, som vi kalder det. Hvad vi behøver i døden. er præcis hvad vi behøver hver dag, Frelseren Selv.
Det er for at vise sin overstrømmende rige nåde, at Herren giver en hel evighed af velsignelse til manden, der som den døende røver kun har støttet sig til Ham nogle få timer.
Når døden kommer er vi måske slet ikke i stand til at tænke overhovedet, men det betyder intet. Han vil bevare os.
Det var Kristus, den anden Adam, der først brugte ordet Paradis.
Når vi er i den rette sindstilstand, ønsker vi ikke at dø. Det er ikke et noget kendetegn på en person i Nåden at være træt af livet. Skønt det er fuldstændig sandt, at det er 'langt bedre' at tage afsked og være med Kristus, 'langt bedre' end en søndag her og en mandag i morgen og en uges arbejde, som følger. Men skønt det er sandt, har vi lært at ønske at blive her og tjene Kristus. Det er kun her, vi kan tage brændende grene ud af ilden. Bliv her og omvend mange til retfærdighed. Gør det til en regel ikke at tænke på døden. Tænk på genopstandelsen. Tænk på Jesu genkomst. Det er, hvad helliggør, hvad styrker og gør glad.
Hvis ordet evig ikke gjaldt vor frelse, vor retfærdighed, ville vi være utilfredse med det hele. Hvis 'evig' ikke var skrevet over Himmelens glæder, ville vi ryste ved tanken om, at måltidet ville slutte, for at dagen skulle have en aften.
Jesus sagde disse forfærdelige ord om helvede i Mattæus kapitel atten med et lille barn i armene.
'Jeg tror, at Han vil græde over de fortabte, som Han gjorde over Jerusalem. Det vil være noget, som for evigt vil blive sagt i Himlen, " Jesus græd, da Han sagde, Gå bort fra mig, I forbandede." Men det var absolut nødvendigt at sige det.