Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens

 

Bibelhjælp: Hvad kan jeg læse når jeg er i fare:

 

Salme 18: 2-4:

 

Jeg elsker dig, Herre, min styrke;
Herren er min klippe, min borg, min befrier,
min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt,
mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
Jeg råber til Herren, den lovpriste,
og bliver frelst fra mine fjender.

 

Salme 91:

Den, der sidder i den Højestes skjul,
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren:
»Min tilflugt og min borg,
Gud, som jeg stoler på.«

Han redder dig
fra fuglefængerens fælde,
fra den hærgende pest.
Han dækker dig med sine fjer,
du kan søge ly under Hans vinger;
Hans trofasthed er skjold og værn.
Du skal ikke frygte for nattens rædsler
eller for pilen, der flyver om dagen,
ikke for pesten, der breder sig i mørket,
eller for soten, der hærger ved højlys dag.
Om end tusinder falder ved din side,
titusinder ved din højre hånd,
dig skal intet ramme.
Med egne øjne skal du se,
at de ugudelige får deres straf.

»Du, Herre, er min tilflugt!«

 

Salme 118:5-9:

min trængsel råbte jeg til Herren,
Han svarede og førte mig ud i det åbne land.
Herren er hos mig, jeg frygter ikke,
hvad kan mennesker gøre mig?
Herren er min hjælper,
jeg får mine modstanderes nederlag at se.

Det er bedre at søge tilflugt hos Herren
end at stole på mennesker.
Det er bedre at søge tilflugt hos Herren
end at stole på stormænd.

Salme 121:5-8:

Herren bevarer dig,
Herren er din skygge
ved din højre side.
Om dagen stikker solen dig ikke,
månen ikke om natten.

Herren bevare dig mod alt ondt,
han bevare dit liv.
Herren bevare din udgang og din indgang
fra nu af og til evig tid.

 

Romerbrevet 8: 35-39: Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? –som der står skrevet:
På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår.
Men i alt dette mere end sejrer vi ved Ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

 

 

Tilbage til ”Bibelhjælp”