Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej Troens Vej
Troens Vej Troens Vej Troens
EN PRÆDIKEN FOR BØRN
Af Andrew Bonar
'og
der var også andre både med'
(Markus 4:36)
Nogle
af de små ting vi gør ved vores møder er efterligninger af, hvad Kristus
gjorde.
Når I går hjem fra et møde, giver vi jer nogle gange en traktat; således gav
Jesus hver eneste en velsignelse, når Han sendte folket væk. Det var aften og
Han blev forsinket, som Han således talte et afskedsord til hver enkelt. Hans
disciple var lidt urolige måske, for de så en storm under optræk, og de ønskede
at være på den anden side. Til sidst kom Han, træt og udaset, og de tog Ham med
'som Han var' i båden. Han gik ned i enden af båden, hvor der var en læderpude
eller sæde, ikke lige så hårdt som Jakobs pude i Betel, men stadigvæk kun en
bænk beklædt med læder, og faldt i søvn - i så dyb en søvn at ikke engang
stormen vækkede Ham, heller ikke bølgerne, heller ikke Hans disciples råb og
skrig. Til sidst gik de hen til Ham, som sømændene gjorde til Jonas, og ved
deres råb og måske deres berøring vækkede de Ham. Straks stod Han op, så Sig om
og sagde roligt, 'Ti stille, hold inde!' og spredte Sin egen ro over søen.
Sikke en undren der viste sig i hvert eneste ansigt! 'Hvem er dog Han?' Han
sagde, 'I skulle ikke have undret jer med En så stor hos jer. Oh, I
lidettroende?' Og således gled de ind i havnen.
Nu har jeg gemt et stykke til jer. Det er dette, 'og der var også andre både
med.' Disse små skibe minder os om jer. De satte sejl med Jesus og krydsede
søen med Ham til gerasenernes land. Læg mærke til
nogle ting ved folkene i disse både, for jeg vil sammenligne jer med dem.
I. De behøvede Kristi omsorg.
II. De kunne lide Kristi selskab.
III. De fik del i roen.
I.
De behøvede Kristi omsorg.
De skulle ud på en rejse, det var sent og mørket faldt på. En storm truede, -
måske var der rumlen af torden langt borte, - blæsten tog til, og vandet var i
oprør. De følte, det ville være godt at have andre tæt på, og særligt at have
Ham nær, som kunne gøre store ting for dem. Måske havde de hørt Ham sige til
sin egen besætning, 'Lad os tage over til den anden bred' og tænkte, 'så kan vi
også tage af sted og være sikre som Ham.'
Unge mennesker, lige som disse små skibe, skal I ud på en rejse til den anden
side. I kan komme ud for mange storme, men jeg ved en ting, I behøver Kristus.
Der er ikke en synd i jer, som ikke vil rejse en storm snart. Ethvert slag af
samvittigheden, enhver frygt, enhver forudanelse, er tordenens rumlen. Hvad vil
du gøre? Unge menneskers synder er meget forfærdelige. En bølge af den storm
vil få dit skib til at synke til bunden. 'Den sjæl, der synder, den skal dø.'
Så dette er stormenes tid i verden. De sidste tider har særlige storme - 'havet
og brændingen bruser'. Kun de vil komme sikkert i land, som har Jesus med sig,
og det er frygtelig farligt ikke at være med Ham. Oh, de sidste tiders storme!
Da Frelseren fik vakt mig
så jeg så hvorfor Han led.
Han peged' over livets hav
imod den anden bred.
Jeg
er den ark, hvor Noa sad
og hørte regn og vand -
Den sjæl er frelst som kender til
Min fred - Den anden strand
II. De kunne lide Kristi selskab.
Disse mennesker i de andre både havde den dag været mellem
Hans tilhørere. Hans ord var blevet følt af dem. De havde hørt lignelsen om
Sædemanden, om Sennepsfrøet og Den skjulte Skat (Mat.13), og de havde hørt Ham
sige, 'Den, der har ører, skal høre' - da Han forkyndte, at alle syndere var
velkomne. 'Det er fuldbragt' både for jer og for voksne mennesker, for de små
skibe såvel som for de større. Det er den samme Jesus, der frelste Peter,
Johannes og Paulus, som kan frelse jer. Den samme lydighed overfor Loven, det
samme blod udgydt, skaber retfærdigheden både for den unge synder og den ældre
synder. Kan du lide Hans selskab? Vær som de små skibe. Kom og se! Hvem kan
velsigne dig andre end Kristus? Er der nogen så kærlig, så nådig, så venlig?
Har der nogen sinde været et selskab som Hans? I kan helt sikkert lide Ham, som
sagde, 'Lad de små børn komme til mig.' I kan helt sikkert lide Hans selskab.
Kunne du ikke tænke dig at høre Ham sige til dig,' Med Mig i Paradis'?
III.
De fik del i roen.
Efter faren, frygten og uroen, kastet rundt på vandene, - bølgerne slog ind
over båden, 'så den var lige ved at fyldes' (vers 37), siger Kristus ' Ti
stille , hold inde!' og der blev helt blikstille. Nu undrer de sig også i de andre
både. ' Hvem er dog denne mand!'
Kære børn, kom med Ham, og I vil få del i roen. Det kan være, I har haft
besvær, været urolige, ja, og tænkt, 'Han er helt sikkert ligeglad med, om vi
går fortabt eller ej.' Men prøv bare - vær blot, hvor Han siger 'Fred, vær
stille' til andre. Vær ved Korset, hvor Han siger til den døende røver ' I dag
skal du være med Mig i Paradis. Vær ved Hans grav, og hør englens ord, 'Vær
ikke forfærdede! Jeg ved I søger efter Jesus, som blev korsfæstet.' Vær med
Ham, når Han siger, 'Fred være med jer' og viser Sine hænder og Sin side. Også
I, skal få del i det hele, også I skal med forundring sige, ' Hvem er dog denne
mand!'
Og de af jer, som allerede kender Ham, vil, når andre storme kommer , kunne
synge Salme 46 'Gud er vor tilflugt og styrke'.
Og hvis fordærv og lidenskaber rejser en storm, så husk disse andre vers af Hr.M'Cheyne:
At sejle ud med Dig
er som at stå på sikker kyst.
Hver synd tilgivet, angsten væk
blikstille er mit bryst.
Snart
kommer lidenskabens storm.
Fordærvet raser med .
Min sjæl bli'r kastet hid og did
Hjælp Mester, jeg går ned!
'Fald
blot til ro, oprørte bryst,
Jeg giver dig Min fred.'
For som dengang på søen
virker Jesu myndighed.
Jo
mere du kender Kristus, jo mere vil du sige, 'Hvem er dog denne mand! Hvem er
dog denne Frelser!'
Oh, små skibe, kom og sejl med Jesus! Få Hans omsorg, Hans selskab og Hans ro!
Oversat efter Andrew Bonar: "A Sermon To Children"